Til dig som valgte det andet billede
Den iskolde vind trængte ind gennem alle sprækkerne i den lille hytte, som dannede bolig for en fattig skovarbejder og hans familie.
”Selvom vi næsten ikke har til dagen og vejen, er vi da heldigvis sunde og raske.” tænkte han ved sig selv og kiggede på sin kone og deres ti kønne børn.
De sad alle samlet omkring ildstedet, med hvert deres håndarbejde, mens vindstødene ruskede i huset og fik alting til at knage.
Pludselig hørtes lyden af nogen som bankede på ruden. Manden kiggede hen mod vinduet og syntes, han kunne se en skikkelse derude.
Da han rejste sig, bankede det igen og denne gang var det mere tydeligt.
Han åbnede døren og derude stod en kæmpe isbjørn.
”Godaften.” sagde den.
Manden kiggede forskrækket på den talende bjørn.
”Vær ikke bange. Jeg gør dig ingenting.” fortsatte den.
Manden rømmede sig og svarede: ”godaften”
”Jeg er faret vild i dette frygtelige uvejr, mon jeg kan bede om husly for natten?” spurgte bjørnen
”Vi har ikke megen plads.” svarede manden. ”Men kom indenfor.”
Derpå kom bjørnen ind i huset, hvor den hilste på hele familien.
”Kan du tage dig til takke med at sove her ved ildstedet?” Spurgte manden og pegede på en lille krog i hjørnet af huset.
Bjørnen takkede for gæstfriheden og lagde sig ved ildstedet. Herpå gik familien til ro og de sov alle indtil morgengry.
Da bjørnen ville tage afsked med familien, fulgte manden den hen til døren og da de var kommet udenfor, sagde bjørnen: ”Jeg kan gøre jer meget rige, hvis du vil lade mig blive gift med din ældste datter.”
Af alle børnene, var hun den kønneste. Hun strålede med et helt særligt lys.
Manden takkede for tilbuddet, men bad om lov til at tale med datteren først.
”Jeg kommer tilbage på torsdag,” svarede bjørnen. ”Så kan du give mig, hendes svar.”
Da den var gået, opdagede manden en pose med penge, som lå ved døren.
Han fortalte nu sin datter om bjørnens tilbud.
Pigen som lige var fyldt atten, udbrød: ”Jeg vil da ikke giftes med en bjørn.” og det kunne faren godt forstå.
Men pengene i familien var små og de havde knapt råd til mad og klæder, så derfor begyndte både moren og pigens søskende at plage.
”Tænk på, hvor godt vi alle kan få det.” sagde de og fortsatte: ”Du vil komme til at bo som en prinsesse, i overdådig luksus og vi kan købe nye klæder til lillebror.”
Til sidst lod hun sig overtale og da det blev torsdag, var hun forberedt. Hun havde taget sin fineste kjole på og i lommen på sin vinterfrakke lå en lille hjertesten, hun selv havde fundet.
”Sæt dig op på min ryg.” bad bjørnen, da den var ankommet. ”Så vil jeg bringe dig hjem.”
Derpå løb han ind i skoven med pigen på ryggen. Landskabet forandrede sig hele tiden og skoven blev mere og mere tæt.
”Er du bange?” spurgte han, da det var begyndt at blive mørkt
Pigen, som holdt godt fast i den lange pels, rystede på hovedet og svarede ”Nej, alt er godt”
”Hold bare fast i mig, lidt endnu” sagde bjørnen og fortsatte ”Vi er der snart.”
Efter endnu et stykke tid, ankom de til en klippevæg, som strakte sig langt til begge sider.
Bjørnen bad hende træde ned, hvorpå han rejste sig på bagbenene og skubbede en port ind i klippevæggen.
Derpå trådte de begge ind i en mørk hule.
Et kort øjeblik blev pigen bange for, at hun var blevet snydt og at hun nu skulle leve med en farlig bjørn i en iskold og mørk hule.
Men det varede ikke længe, før de kom ind i en fuldt oplyst sal, hvor alt strålede af guld og ædelstene.
Bjørnen førte hende derpå videre ind i et rum, hvor der stod et bord, som var fyldt med den lækreste mad.
”Vær så god at tage for dig af retterne,” sagde han og rakte hende en lille klokke. ”Bare ring med denne klokke, så vil du få alt hvad du ønsker dig.”
Da hun havde spist, førte han hende ind i soveværelset.
I midten af rummet stod en seng, som var redt op med silkelagner, puder og de skønneste dyner. Alt var så overdådigt og smukt, at pigen sukkede af velbehag, da hun havde lagt sig under den bløde dyne.
Derpå blev lyset slukket og rummet blev så mørkt, at hun ingenting kunne se.
Pigen forventede, at det var bjørnen som skulle lægge sig ved hendes side, så stor var hendes overraskelse, da det føltes som om, det var et menneske, der havde lagt sig tæt ind til hende.
Da hun slog øjnene op den følgende morgen, var sengen tom. Hun ledte efter ham på hele slottet, men kunne ikke finde ham.
Først ved aftenstide kom bjørnen tilbage på slottet og talte med hende indtil de igen kunne gå i seng.
På samme måde som natten før, oplevede pigen, at det var et menneske og ikke en bjørn som lå ved hendes side, efter lyset var blevet slukket. Men hun kunne ikke se ham.
Selvom hun om dagen kunne bruge sin lille klokke og aldrig manglede noget, begyndte hun efter et stykke tid at føle sig ensom.
En dag sagde hun til bjørnen: ”Jeg længes efter at tale med nogen og jeg savner mine forældre”
Bjørnen foreslog da, at hun kunne besøge sin familie. Han ville gerne bringe hende hjem.
Mens de gik, sagde han til hende: ”Når du kommer tilbage, vil din mor helt sikkert trække dig til side og spørge dig om noget. Men følger du hendes råd, vil du gøre os begge, meget ulykkelige.”
Da de nærmede sig forældrenes bolig, var alting forandret. I stedet for en simpel hytte, lå nu en smuk hvidkalket gård.
Hendes små søskende løb udenfor og legede og de havde alle de smukkeste klæder på.
”Jeg efterlader dig her,” sagde bjørnen, som ikke ville med ind. ”Husk nu på, hvad jeg har sagt og lov mig ikke at lytte til din mors råd.”
Det lovede pigen.
”Jeg kommer og henter dig i morgen,” sagde bjørnen og gik tilbage mod skoven.
Pigen løb hen til sin familie, som alle var glade for at se hende.
Hun var også glad for at se, hvor godt de alle havde det.
Hun fortalte, hvordan hun boede og hvordan hun fik alle sine ønsker opfyldt.
På et tidspunkt trak moren hende til side og spurgte: ”Har du det godt?”
Pigen nikkede, men moren fortsatte: ”Er du lykkelig?”
Der kunne hun ikke længere tie, men fortalte, at hun ofte følte sig ensom.
Moren ville da vide hvordan bjørnen opførte sig og pigen forklarede, at han var væk det meste af dagen og først kom hjem sent om aftenen.
”Men jeg mangler jo ikke noget,” forklarede pigen til moren som bare sad og lyttede.
Til sidst fortalte pigen, hvordan bjørnen slukkede lyset og blev til et menneske, når han havde lagt sig i sengen ved siden af hende.
Moren kiggede på hende med store alvorlige øjne.
”Hvordan kan du være sikker på han ikke er en trold?”
Det kunne pigen ikke være sikker på, så moren overtalte hende til at tage en lille lysestump med.
”Du kan gemme den ved dit bryst,” forslog moren.
Og selv om bjørnen havde advaret pigen om at tage imod råd fra moren, gjorde pigen som moren havde foreslået.
Da bjørnen hentede hende den følgende dag, spurgte han, om hun havde lyttet til sin mor.
”Nej” løj pigen, mens hendes hjerte slog et ekstra slag.
Da natten faldt på og personen som lå ved hendes side, var faldet i søvn. Fik hun ild i lysestumpen og holdt den hen over den sovende.
I lysets skær, fik hun øje på den smukkeste prins.
Hans lange hår lå spredt på den fine silkepude og hans læber var så bløde, at hun ikke kunne lade være med at kysse dem.
I det, hun berørte hans læber med sine, dryppede tre dråber stearin ned på prinsens skjorte og han vågende med et sæt.
”Hvad har du gjort!” udbrød han, mens han rejste sig fra sengen og fortsatte: ”Din handling vil gøre os begge to meget ulykkelige.”
Pigen kiggede forskrækket på prinsen, men kunne ingenting sige.
Derpå fortalte prinsen, at han var blevet forhekset af en troldkvinde.
”På grund af denne forbandelse, må jeg hver dag gå rundt som en isbjørn,” forklarede han. ”Hvis du ikke havde lyttet til din mor, ville forbandelsen være blevet hævet til nytår. Men nu må jeg forlade dig. Jeg må tilbage til troldkvinden og hendes datter”
”Kan du ikke tage mig med?” spurgte hun grædende.
Prinsen rystede på hovedet. ”Nej det er umuligt.”
”Jeg vil lede efter dig, hvis du blot fortæller mig vejen.” sagde pigen.
Men prinsen svarede: ”Jeg kender ikke vejen. Jeg ved kun at slottet ligger Østen for Solen og Vesten for Månen og selvom du fandt vej, vil det nok være for sent. Jeg skal giftes med troldkvindens datter ved næste fuldmåne”
Derpå forsvandt både han og slottet og pigen lå alene tilbage på skovbunden i fuldmånens klare lys.
Hun rejste sig og så ned af sig selv. I stedet for den smukke natkjole i silke, hun havde haft på natten før, bar hun nu den kjole, hun var ankommet i og ved siden af, lå hendes gamle frakke.
Hun tog frakken på og begyndte at gå, i lommen fandt hun hjertestenen.
Pigen gik nu omkring i skoven og forsøgte at finde en vej ud. Men hun følte, at hun gik i ring.
Pludselig kom hun til et kæmpe bjerg og vidste ikke hvilken vej hun nu skulle gå. Derfor satte hun sig ned, med ryggen mod klippevæggen.
Mens hun sad der, kom en gammel bedstemor.
”Hvad laver du her min pige?” spurgte den gamle kvinde.
Pigen svarede med tårer i øjnene at hun ledte efter sin prins.
”Han skal giftes med troldkvindens datter som bor på slottet, Østen for Solen og Vesten for Månen. Jeg ved ikke hvor det er og jeg kan ikke finde ud af skoven. Jeg føler mig helt fortabt.”
Den gamle kone så med kærlige øjne på pigen og sagde: ”Jeg kender ikke vejen til slottet, men min oldemor er meget klogere end mig, måske kan hun hjælpe dig.”
Derpå sagde hun: ”Sæt dig på denne hest, den kender vejen til min oldemor. Når du er fremme, lader du den bare gå tilbage til mig igen.”
Da pigen sad på hesten, rakte den gamle kone hende et æble af guld. ”Det her må du få. Det kan du nok få brug for. Jeg ønsker dig held på rejsen.”
I mange dage sad pigen på hesten og nåede langt om længe frem til oldemorens bjerg.
Men oldemoren kendte heller ikke vejen til slottet som lå Østen for Solen og Vesten for Månen.
”Du kan låne min hest.” sagde hun. ”Den kan bringe dig til min tipoldemor. Hun er meget klogere end mig”
Da pigen sad på hesten, sagde den gamle kone. ”Her, tag denne ten i guld. Den kan du nok få brug for.”
På ryggen af oldemorens hest, kom pigen nu efter mange døgn frem til tipoldemorens bjerg.
”Jeg har hørt om slottet,” svarede den gamle kone. Og pigen lyste op ”Men jeg kender ikke vejen dertil.” fortsatte tipoldemoren.
”Det kan være Østenvinden gør. Den holder til ved det grønne bjerg, der borte.” sagde hun og pegede ud i horisonten.
”Du kan låne min hest. Den kan bringe dig til Østenvindens bolig.”
Den gamle kone, gav hende derpå en væv i guld og sagde: ”Her tag denne væv. Den kan du nok få brug for.”
Turen til Østenvindens bolig var lang og besværlig. Den gik over bakker og dale, over moser og enge, over klipper og gennem krat.
Men hesten var stærk og den bragte hende sikkert gennem alle udfordringerne.
Da hun kom til Østenvindens bolig, kunne hun høre ham inde bag bjergvæggen.
Hun kaldte på ham og blev næsten slået ud af hans styrke, da han trådte frem foran hende.
Hvad vil du?
”Jeg leder efter slottet som ligger Østen for Solen og Vesten for Månen, ved du hvor det ligger?
”Jeg har hørt om det.” svarede han,
”Men jeg ved ikke hvor det ligger. Måske min bror Vestenvinden, ved det. Han er meget stærkere end mig. Det kan være han har set det på en af sine rejser. Lad mig bringe dig derhen.”
Derpå satte han pigen op på sin skulder og fløj afsted.
Da de stod foran det hvide bjerg, som var Vestenvindens bolig, satte Østenvinden forsigtigt pigen ned og drog videre, før hun nåede at takke ham.
Pigen kaldte på Vestenvinden og var næsten ved at blive blæst omkuld, da han trådte frem foran hende.
”Hvad vil du?” spurgte han.
”Jeg leder efter slottet som ligger Østen for Solen og Vesten for Månen, ved du hvor det ligger?
”Jeg har hørt om det” svarede han, ”Men jeg ved ikke hvor det ligger. Måske min bror gør.
Lad mig bringe dig hen til Søndenvinden, som er meget stærkere og mere berejst end mig.”
Derpå satte han pigen op på sin skulder og for afsted.
Da de stod foran det røde bjerg, som var Søndenvindens bolig, satte Vestenvinden forsigtigt pigen ned.
”Tak!” råbte pigen og begyndte at kalde på Søndenvinden.
Men der var helt stille.
Pludselig hørte hun en raslen i træerne og det begyndte at blæse op.
Hun måtte holde godt fast i sine klæder for ikke at miste dem.
”Hvem er du!” råbte Søndenvinden til hende.
”Jeg leder efter min prins. Han skal giftes med troldkvindens datter som bor på slottet, der ligger Østen for Solen og Vesten for Månen” forklarede hun
Over dem lyste den tiltagende måne og pigen vidste at tiden var knap.
”Hjælp mig.” bad hun.
”Jeg har hørt om det.” svarede han, ”Jeg ved ikke hvor det ligger. Men det gør min bror Nordenvinden. Han har engang set det på en af sine rejser. Lad mig bringe dig derhen.”
Derpå satte han pigen op på sin skulder og fløj afsted.
Da de stod foran det sorte bjerg, som var Nordenvindens bolig, sagde Søndenvinden farvel og drog videre.
Pigen kaldte og kaldte, men forgæves, Nordenvinden var ikke hjemme.
Kulden var bister og hun følte sig helt alene. ”Hvad gør jeg,” tænkte hun og krøb sammen, mens hun trak sin frakke tæt omkring sig. Hun prøvede at sove, men kunne ikke finde ro i månelyset.
Pludseligt blev hun pakket ind i en dyne af iskolde snekrystaller og hun hørte en stemme der brølede:
”Hvem er du?”
Hun rejste sig med et sæt.
”Jeg leder efter prinsen” svarede hun. ”Men jeg må finde ham før han bliver gift med troldkvindens datter. De befinder sig lige nu på slottet som ligger Østen for Solen og Vesten for Månen.” fortsatte hun grædende. ”Og om lidt er det fuldmåne og så er det for sent.”
Nordenvinden trøstede hende og sagde: ”Jeg kender vejen til slottet. Jeg har været der en enkelt gang. Det tog mig fire dage og næsten alle mine kræfter. Men jeg kan godt bringe dig derhen.”
Derpå tog han pigen på skulderen og bragte hende over høje bjerge og skummende verdenshave og efter fire intense dage, lod han pigen falde blidt ned på kysten, ved slottet som lå Østen for Solen og Vesten for Månen.
Rejsen havde taget så hårdt på hans kræfter, at han måtte bruge mange dage på at komme sig igen.
Men pigen skyndte sig hen til slottet. Tiden var knap og hun måtte finde prinsen før det var for sent.
Der var ingen som ville lukke hende ind på slottet, selvom hun forsøgte flere gange, derfor satte hun sig under troldeprinsessens vindue og begyndte at trille det gyldne æble, hun havde fået af bedstemor, i græsset foran sig.
Troldeprinsessen, der kiggede ud ad vinduet, forelskede sig straks i det gyldne æble.
”Hvad skal du have for det æble?” Spurgte hun.
”Det er ikke til salg.”
”Jeg vil give dig hvad som helst.”
”Så lad mig være tæt ved prinsen i nat.”
”Det kan god lade sig gøre.” svarede troldeprinsessen.
Men da pigen kom op på prinsens værelse, lå han allerede og sov tungt. Lige meget hvad hun gjorde, kunne hun ikke vække ham og da solen brød frem, kom troldeprinsessen og jagede hende ud.
Endnu engang satte pigen sig under troldeprinsessens vindue og begyndte at spinde en tråd på den gyldne ten, hun havde fået af oldemor.
Da troldeprinsessen så tenen, måtte hun straks eje den og endnu engang spurgte hun, hvad hun skulle have for den.
Pigen svarede: ”En nat i prinsens værelse, er alt hvad jeg ønsker mig.”
”Det kan godt lade sig gøre” svarede troldeprinsessen. Men endnu engang lå prinsen og sov, da pigen kom ind på værelset.
Lige meget hvad hun gjorde, kunne hun ikke vække ham.
Udenfor værelset gik en vagt som hørte pigens råb og hans hjerte fyldtes med længsel.
Den følgende morgen, da troldeprinsessen havde smidt pigen ud af værelset og prinsen havde fået øjne efter den tunge søvn, kom vagten ind på værelset til ham.
”Der står en pige ved din seng hver nat og græder og kalder på dig,” sagde vagten.
Prinsen blev nu klar over, at det måtte være pigen, som havde fundet ham. Han blev også klar over at den varme drik som troldeprinsessen have tilbudt ham de sidste to nætter måtte være en sovedrik.
Selvom pigen nødigt ville forlade prinsens værelse, da troldeprinsessen jagede hende ud den følgende morgen, gik hun atter ned og satte sig foran troldeprinsessens vindue og klargjorde den gyldne væv, hun havde fået af tipoldemor.
Da troldeprinsessen så væven, løb hun straks ned og spurgte pigen, hvad hun skulle have for den.
Pigen svarede: ”Jeg ikke ville sælge den for penge, men du kan få den, hvis du giver mig lov til at tilbringe en enkel nat i prinsens værelse.”
Denne aften var prinsen forberedt, så da troldeprinsessen bragte ham kruset med sovedrikken, lod han som om han drak det og lod som om, han sov, da hun senere stak en nål i hans storetå.
Gå bare derind, grinede troldeprinsessen og tænkte ved sig selv. ”I morgen skal jeg stå brud og prinsen vil tilhøre mig, for evigt.”
Da pigen kom ind på værelset og begyndte at kalde på prinsen, lod han som om han sov, indtil han var sikker på at troldeprinsessen var helt væk.
Derpå slog han sine øjne op og omfavnede den grædende pige.
”Du fandt mig:” Men i morgen er det fuldmåne og så skal jeg giftes med troldeprinsessen.
”Er der ikke noget jeg kan gøre?” spurgte pigen.
”Jeg vil sige, at jeg vil give mit hjerte til den, som kan gøre min skjorte ren,” sagde prinsen og viste pigen skjorten med de tre dråber af stearin.
Da troldeprinsessen, den følgende morgen hørte prinsen forslag, blev hun straks bekymret, men moren tilskyndede hende til at prøve.
Troldeprinsessen fik en balje med lunkent vand og forsøgte at vaske skjorten. På trods af hendes ihærdige arbejde, virkede det næsten som om pletterne blev endnu større.
”Lad mig!” sagde troldkvinden og hev skjorten ud hånden på sin datter. Derpå skrubbede hun skjorten, med alle sine kræfter men skjorten blev bare mere og mere beskidt og ussel.
Da sagde prinsen: ”Jeg vil gerne have at pigen der og får lov til at vaske min skjorte.”
Hun fik derpå skjorten og straks efter hun havde skyllet skjorten op, var den blevet renere og hvidere end den nyeste sne.
I samme øjeblik forsvandt både troldeprinsessen og hendes mor i en sort røgsky.
Prinsen kunne nu blive gift med pigen og de flyttede ind på slottet, hvor levede lykkeligt til deres dages ende.
Budskab til dig som valgte dette eventyr:
Eventyret kan handle om en personlig rejse gennem misundelsens mørke.
Pigen i eventyret, som er født i en familie, hvor fattigdom er et stort tema, bliver af sin familie tilskyndet til at søge lykken i det materielle liv.
Isbjørnen kan repræsentere en person der har mere fokus på det materielle end på det følelsesmæssige. At han bliver et menneske om natten, kan symbolisere den seksuelle drivkraft, som forbinder dem.
Men livet sammen med bjørnen bliver til sidst for ensomt for pigen og hun længes efter ægte nærvær.
Moren der kan symbolisere den indre omsorg, vi kan komme i kontakt med, når vi føler os fortabte, kan også symbolisere de personer, som elsker os og som ser hvordan vi lider.
Selvom bjørnen advarer pigen om at lytte, er hendes længsel efter forvandlingen større.
Hun må følge rådet, også selvom det bringer hende ud på en lang og smertefuld rejse.
I eventyret forsvinder hele hendes tryghed med slottet og bjørnen. Tilbage har hun kun det tøj hun stod i da hun kom, altså sin arv eller hendes fattigdomsbevidsthed.
Med sig har hun også sin lykkesten, som kan repræsentere det håb, hun nærer, for en bedre fremtid. Sammen med drømmen om at finde tilbage til sig selv og blive forbundet med sin ægte kærlighed.
Hun har set det i glimt i prinsen, og det er det hun nu rejser ud for at finde.
I eventyret får hun hjælp af sine forfædre, repræsenteret af de tre gamle koner: bedstemor, oldemor og tipoldemor. Vi er ikke kun os selv* vi er påvirkede af vores slægters historier, traumer, valg og handlinger.
Når vi begynder at heale på disse aspekter, healer vi ikke bare os selv, men også de fremtidige slægter såvel som vores forfædres ”synder”.
Æblet hun modtager af bedstemor, kan repræsentere den visdom, hun kan begynde at tappe af, når hun vælger at finde hjem til sig selv og forstå hvorfor hun handler som hun gør.
Tenen som hun modtager af oldemor, samler trådene. Hun vil med den, kunne komme dybere i sin forståelse af sin livssituation.
Endelig kan væven være et symbol på den fase, hvor trådene samler sig og begynder at danne et mønster.
På det øjeblik hvor man begynder at kunne se nogle dybere sammenhænge og finder en større rummelighed i sig selv.
Vindene i eventyret kan repræsentere forskellige stadier af bevidsthed, men også seksualitet.
Den første vind er Østenvinden. Øst kan repræsentere nye begyndelser, forår og solopgang. Det kan og symbolisere spiritualitet og indre visdom samt sanserne.
Den anden vind hun besøger, er Vestenvinden. Vest kan repræsentere fremgang, arbejde, modenhed og tålmodighed. Den kan også symbolisere samarbejde.
Søndenvinden kan stå for ild, passion, glæde, seksualitet og frihed. Og endelig kan Nordenvinden symbolisere døden, afslutningen transformationen.
Da hun står foran slottet, kan hun ikke bare gå ind. Hun må konfronteres med sine troldeaspekter, som kan være jalousi og misundelse.
Men heldigvis har hun fået nogle redskaber af sine forfædre. Med disse redskaber får hun nu adgang til slottet og prinsens værelse.
Men det er først, da hun får hjælp af vagten, som kan symbolisere, det blik udefra, som får dig til at se på dine egne styrker med kærlighed.
Jeg tror at en af de største opgaver her i livet er at slippe det stærke favntag af sammenligningens monster. Men i spejlingen får vi mulighed for at se vores skygger, både de positive og de negative.
Da pigen står over for den sidste test, som er at vaske skjorten ren, bliver hun atter konfronteret med sin troldenatur.
Når man ikke er helt hjemme i sig selv, og som troldeprinsessen er fyldt med selvhad, manglende tillid eller misundelse, vil de opgaver man bliver præsenteret for, kunne føles som hårdt arbejde.
Det vil kunne opleves som om ingenting rigtig vil lykkes.
Så snart pigen slipper disse skygger, finder hun hjem til en større enkelhed. Hun finder hjem til sig selv og kan nu blive forenet med sin prins.
Som jeg skriver mange gange, er foreningen mellem en prins og en prinsesse et symbol på den indre forening mellem det handlende maskuline og det modtagende feminine princip, som et indre bryllup, der kan bringe større afklarethed, styrke og kreativitet. For virkelighedens prinser og prinsesser, kan have alle former, størrelser, køn og gaver.
*Jeg kan varmt anbefale bogen ”Du er ikke bare dig” af Mark Wolynn.
Dine kort
The great Gathering, Den store Forsamling.
Teksten til dette kort fortæller, at det nu er tid til at træde frem med hele dig. Det er tid til at samle din tribe og dem som længes efter at være en del af dit netværk, lige som du længes efter at være i deres.
Hele din slægt, dine forfædre og dit åndeteam står bag dig nu. Hjælper dig med at få dine budskaber ud i verden.
Du er en del af et større netværk, mærk forbindelsen og del dit lys.
På billedet ses nogle lysende figurer som kan repræsentere dit åndeteam eller dem som går i lyset. Foran dem skimtes en portal. Du bliver kaldet til at vandre gennem portalen og forbinde de to verdner.
Måske vil du i den nærmeste fremtid, kunne opleve at få særligt stærke drømme eller visioner, som vil kunne bringe dig smukke og klare budskaber om healing og velstand.
Serendipity, lykketræf.
Kortet her er et lykkekort, som fortæller at fremgang og glædelige begivenheder vil strømme ind i dit liv. Forvent mirakler og lykketræf.
Du og dine drømme modtager støtte nu. Forvent det uventede. Smil og lykken vil smile til dig.
Receiving from Angels
Du har en smuk kontakt med englene. Hvis du føler dig urolig lige nu, kan du tage en dyb indånding, ånde ud, slippe spændingerne i skuldrene og nakken. Mærke afslapningen brede sig ned til navleområdet, mens du fortsætter med at tage et par dybe ind- og udåndinger.
Dine personlige engle er altid ved din side, mærk deres kærlighed og mærk deres støtte. De hjælper dig med at slippe alt det, som ikke længere tjener dig og hjælper dig med at løfte din energi, så du kan føle større glæde og mere tryghed.
Ekstra budskaber: misundelse, healing af dybe traumer, transformation, elsk dig selv præcis som du er, kærlighed, skyggearbejde, vredeshåndtering.
Inspiration
Jeg har altid elsket eventyr og da jeg besluttede mig for at genfortælle Østen for Solen og Vesten for Månen, fandt jeg det på hjemmesiden sagn og eventyr fandom, som har delt eventyret fra bogen ”Norske Folkeeventyr” samlede og fortalte af P. Chr. Asbjørnsen og Jørgen Moe, 1852.
Du kan læse deres version af eventyret her
Er du Nysgerrig på at finde dit personlige eventyr?
Et eventyr kan blandt andet fortælle hvordan vi kan forvandle de dybeste psykologiske lag og finde vejen til større oplysning. Hvis du vil kende dit personlige eventyr, vil du kunne få svar på dette og meget mere gennem et fødselsClairoskop. Læs mere om det her