MåneClairoskoper for alle tegn
Ugens Charms
Jeg har længe brugt små smykkecharms når jeg gav clairvoyant læsning til mine klienter. Jeg har ligesom dem, elsket de små finurlige budskaber som de formidlede. Lige nu er jeg i Warszawa, for at fejre min svigermors fødselsdag. Jeg havde derfor ikke fået mine charms med. Da en klient, spurgte om hun kunne få en læsning, besluttede jeg derfor at skabe dem elektronisk. Resultatet kan du se på billedet herunder. Symbolerne er de samme men udtrykket er anderledes.
I denne uge ser det ud til at der virkeligt er fokus på selvudvikling og transformation. Det kan være du finder et helt nyt gear, træder op på et nyt niveau, eller tager et kvanteskridt frem mod dit nye drømmeliv. Jo mere autentisk du bliver jo mere kan dit drømmeliv folde sig ud. Hvad ønsker du?
Giv dig selv tid til at hvile i din nye energi og mærk den healing som strømmer til dig.
Du vil også kunne opleve at få anerkendelse for dit klarsyn.
Få lavet et personligt Clairoskop:
Har du selv brug for at få afklaring i forhold til det du selv står i, kan du booke en tid, ved at sende mig en besked her.
Jeg vil glæde mig til at høre fra dig
Månens Betydning og hvordan du finder den.
Du kan i mine måneClairoskoper læse teksterne for dit soltegn, som også er dit stjernetegn, din måne og din ascendant.

De fleste kender deres soltegn. Men man kan nogle gange være tvivl, hvis man er født på et tidspunkt mellem tegnene. Det kan derfor være nødvendigt at få lagt et personligt horoskop. Det er også herigennem man kan finde sin ascendant og sin måne.
Jeg vil herunder fortælle lidt mere om månens betydning.
Månens placering i dit horoskop
Månens placering i horoskopet afslører, dine følelser, reaktioner, sanser og hvordan du søger tryghed. Den viser dine instinktive behov, dine følelsesmæssige mønstre og den måde, du nærer dig selv på både fysisk, energetisk og sjæleligt. Det er her, du finder dine dybeste længsler, dine sårbarheder og dine intuitive styrker.
Månen i dit horoskop kan beskrive:
- Hvordan du håndterer følelser
– om du mærker dem intenst, analyserer dem, skjuler dem eller deler dem frit. Herunder også dine “Cravings” og længsler - Hvad der giver dig ro
– om du søger nærhed, frihed, struktur, kreativitet eller natur. - Dine instinktive reaktioner
– det, der sker før du når at tænke. - Din følelsesmæssige arv
– mønstre fra barndommen, som stadig lever i kroppen. - Din intuition og indre rytme
– hvordan du mærker verden og dig selv.
Månen er ikke rationel. Den er kropslig, sanselig og dybt forbundet til vores behov. Den hjælper os med at finde hjem til vores sande sjælsformål, ligesom den kan fortælle hvad vi gør, når vi flygter fra vores sandhed.
Hvad kan din måne fortælle om dig?
Månen viser dig, hvordan du kan skabe et liv, der føles mere autentisk.
Når du lever i harmoni med din Måne, vil du lettere kunne forstå dine relationer, udfolde din kreativitet, og afpasse din energi, sætte grænser, og udøve den rette selvomsorg. Hvis du ignorerer den, vil der kunne opstå uro, følelsesmæssig udmattelse, misforståelser og en følelse af at være ude af trit i sit eget liv.
Sådan finder du din måne:
Du kan selv lave dit eget fødselshoroskop på hjemmesiden
På billedet herunder ser du månen i det 8. hus.
Bestil en minilæsning af din Måne
Jeg tilbyder en lille intuitiv minilæsning, hvor jeg fortæller dig, hvilket tegn din Måne står i, hvor jeg vil komme ind på dine længsler og ”cravings”
Hvis du er nysgerrig på at forstå dig selv på et dybere og mere sanseligt plan, så kunne en Måne-læsning være et oplagt sted at begynde.
For at finde din måne har jeg brug for at kende din fødselsdato og år, fødselstidspunkt og sted.
Pris 120,- kr
Vil du vide mere?
Udfyld skemaet herunder, så kontakter jeg dig med yderligere oplysninger.
Har arbejdet professionelt som Clairvoyant Medie Healer og Clairvoyant Vejleder siden 2015.
Udvikler af Clairoskopet, der er sammensmeltning af Tarot- og orakelkort samt astrologiske og clairvoyante budskaber.
NymåneClairoskop
Clairoskop for nymånen i Vægten den 10. oktober 2026
Hjertet finder vej til en ny balance
Solen og Månen mødes denne gang i Vægtens luftige tempel og åbner et stille rum, hvor nye eventyr får mulighed for at spire. Vægten og inviterer os til at skabe balance gennem de bevidste valg og det vi gemmer i skyggen.
Der vil kunne komme lys på alle de områder, hvor vi forfalder til selvudslettelse eller sætter spørgsmålstegn ved, hvad vi gør for os selv og andre. Hvordan kan vi rumme os selv og andre på den bedste måde?
Dette er en måneportal for gensidighed, skønhed, retfærdighed, kærlige aftaler og den fine kunst at høre både dit eget og den andens hjerte.
Vægten er kardinal luft. Hvilket betyder at man ikke blot drømmer om harmoni, men også får styrket retningen til at sætte drømmene i bevægelse, gennem konkrete ord, valg og vigtige møder.
Venus, Vægtens hersker, bevæger sig retrograd, og derfor vil fortidens værdier, relationer eller aftaler kunne vende tilbage for at blive rummet med større kærlighed. Måske er det ikke et nyt menneske, du finder, men en ny måde at være dig selv, sammen med andre.
Kollektivt vil vi kunne mærke spændingen mellem fred og sandhed. Det, der ser smukt ud udefra, vil ikke længere kunne bære os, hvis energien under overfladen ikke er i harmoni. Nymånen beder os om at stå ved vores ja og vores nej, så de ikke fødes af frygt, people-pleasing eller kontrol, men af selvrespekt og kærlighed. Balance er ikke stilstand. Balance er en levende bevægelse, hvor du igen og igen vender hjem til dit eget centrum.
Lad dine ritualer være sanselige og enkle og mærk efter hvad der nærer dig. Det kan være et dejligt bad, selvkærlige handlinger, forkælelse af dem du elsker eller skabelse af et kreativt rum, hvor du kan finde hjem til dig selv.
Kollektivt tema: Nye begyndelser i relationer, genforhandling af værdier, selvrespekt, skønhed, retfærdighed, samarbejde og fred med tydelige grænser.
Nymånens invitation: Vælg de forbindelser, aftaler og omgivelser, hvor din sjæl kan ånde frit, og tag nænsomme skridt mod den balance, du længes efter.
Mantra for måneportalen: Jeg skaber fred uden at gøre mig selv mindre.
Jeg ønsker dig en fantastisk læselyst.
Du vil i denne læsning udover dit MåneClairoskop også få en charm, en lykkesten samt budskab fra Tarotkortene.
PS: Jeg laver nye læsninger hver 14. dag i forbindelse med ny- og fuldmånen, skulle du få lyst til at genlæse de gamle budskaber, kan du lave et screenshot af teksterne eller copy/paste.
Du kan herunder vælge at læse teksten til dit soltegn, din ascendant og dit månetegn.
Som jeg skriver, kan du læse både dit soltegn, altså dit fødselstegn, dit månetegn samt din ascendant. Ascendanten er den, der ligger tættest på dit personlige fødselshoroskop, og som derfor også giver det mest nøjagtige billede. Dit månetegn beskriver dine følelser og dit soltegn beskriver den måde du bliver mødt i verden. Jeg oplever at alle tre, kan bidrage til et samlet billede af den kommende uges energi. Mærk efter hvilke af de tre, som resonerer mest i dit hjerte ❤️
Vædderen
Månens husplacering: Nymånen i Vægten åbner dit 7. hus for kærlighed, partnerskaber, aftaler og spejlinger.
Tema: Et nyt vi uden at miste dit jeg.
Budskab: I mørket mellem Solen og Månen vil dine relationer kunne blive et helligt spejl. Vægtens energi i dit 7. hus inviterer dig til at genfinde kernen i dine kærlige relationer. Måske skal en aftale genforhandles, en forbindelse helbredes eller en ny relation mødes langsommere. Med dit væddermod bliver du nu udfordret. Du behøver ikke at gå forrest alene, men bliver bedt om at stå stærkt i dig selv. Freden vil kunne finde vej, når du anerkender dine egne behov og står ved dig selv. Du vil opdage, at der er plads til begge poler i dine relationer.
Konkrete handlinger og ritualer: Tænd to lys og skriv tre kvaliteter, du ønsker i dine nære relationer. Mærk efter om der er nogle ubalancer i dine nuværende relationer. Hvis der er, kan du bede universet om at fjerne de negative bånd, som ikke længere tjener dig.
Refleksionsspørgsmål: Hvordan kan jeg invitere til mere gensidighed uden at svigte mine egne behov?
Personligt mantra: Jeg møder kærligheden som et helt og levende menneske.
Din lykkesten: Rosakvarts, som blødgør hjertet uden at opløse dine grænser.
Dit tarotkort: Døden
Denne nymåne inviterer dig til at finde hjem til dig selv og dine egne behov. Du har en medfødt diplomatisk side og når du giver den plads, vil du kunne skabe en smuk balance i dine personlige relationer. Det som behøver at dø, er din frygt for ikke at være elsket. Du er meget elsket.
Hvis du får dette kort igen gennem dit soltegn, din måne eller din ascendant, betyder det blot at budskabet bliver yderligere forstærket.
Du kan finde kortsættet på min hjemmeside. Prøv det gratis her.
Din lykkecharm: Krystalkranium i dit 6. hus
Det kan være, du har brugt nogle år på at lære at stå ved dine evner som medium. Det kan også være du først nu, er ved at anerkende dem. Det kan se ud til, at du vil kunne opleve at slutte fred med dine evner, på en helt ny måde. Du vil også kunne opleve at dine evner bringer forløsning og healing. Du kan eventuelt være opmærksom på særlige dufte, lyde, kulde eller andre sanseindtryk.
Tyren
Månens husplacering: Nymånen i Vægten planter frø i dit 6. hus for krop, arbejde, healing, vaner og daglige ritualer.
Tema: En hverdag, der også føles smuk indefra.
Budskab: Vægtens søgen efter harmoni lander i de små gentagelser. Nymånen vil vise dig, at balance ikke kun findes i de store beslutninger, men også i måden du spiser, hviler, arbejder og taler til din krop på. Da Venus hersker over dit tegn, vil gamle værdier eller rutiner kunne vende tilbage for at blive justeret. Dit fokus bliver fordybelse. Du vil kunne opleve en større kærlighed til din hverdag. Som om du finder ind til en helt ny måde at bruge din tid på.
Konkrete handlinger og ritualer: Ryd dine arbejdsflader, læg en blomst eller en smuk sten frem, og vælg nogle gode vaner du vil praktisere de næste 28 dage. Praktiser dine handlinger langsomt og sanseligt den første aften.
Refleksionsspørgsmål: Hvilken lille daglig ændring vil skabe mest fred i min krop?
Personligt mantra: Jeg bygger balance gennem kærlige gentagelser.
Din lykkesten: Grøn aventurin, som støtter rolig vækst og hjertets jordforbindelse.
Dit tarotkort: De elskende
Dette kort kan helt konkret betyde sanselige møder med en partner. Men det kan også betyde fordybet og passioneret kreativt arbejde. Mærk efter hvordan du kan gøre din hverdag sjovere og mere levende.
Du kan finde kortsættet på min hjemmeside. Prøv det gratis her.
Din lykkecharm: Lykkeagern i dit 5. hus
Budskabet til dig er, at du har alle muligheder for at finde ind til det sted, hvor dit hjerte frydes. Du vil måske endda, kunne opleve at få anerkendelse eller nye erkendelser. Du vil også kunne begynde at tjene penge på det, som du synes er sjovt. Nyd dit liv.
Hvis du får dette kort igen gennem dit soltegn, din måne eller din ascendant, betyder det blot at budskabet bliver yderligere forstærket.
Tvillingerne
Månens husplacering: Nymånen i Vægten tænder dit 5. hus for kreativitet, glæde, romantik, børn og hjertets frie udtryk.
Tema: At forelske dig i din egen skaberkraft.
Budskab: Luft møder luft, og en let, levende strøm bevæger sig gennem dit hjerte. Du bliver bedt om at respektere din sensitivitet. Det vil blive lettere hvis du slipper din trang til at analysere alting og bare overgiver dig til det kreative flow. Dit 5. hus kan blive et værksted for nye idéer, legende møder og selvudfoldelse. Vægten minder dig om, at skønhed kan være en bro mellem mennesker. Du behøver ikke være perfekt for at skabe kontakt. Lad lysten være gnisten.
Konkrete handlinger og ritualer: Skab noget på 30 minutter uden at redigere. Sæt musik på, skriv, tegn eller dans. Afslut med at dele dine værker med et menneske, du føler dig tryg ved.
Refleksionsspørgsmål: Hvad vil gennem mig, hvis jeg holder op med at vente på den perfekte form?
Personligt mantra: Min glæde er en levende kanal for skønhed.
Din lykkesten: Citrin, som nærer kreativitet, lethed og modet til at blive set.
Dit tarotkort: Døden
Jeg oplever at denne nymåne inviterer dig til at finde hjem til dig selv og dine egne behov. Du har en medfødt diplomatisk side og når du giver den plads, vil du kunne skabe en smuk balance i dine personlige relationer. Det som behøver at dø, er din frygt for ikke at være elsket. Du er meget elsket.
Hvis du får dette kort igen gennem dit soltegn, din måne eller din ascendant, betyder det blot at budskabet bliver yderligere forstærket.
Du kan finde kortsættet på min hjemmeside. Prøv det gratis her.
Din lykkecharm: Lykketaske i dit 3. hus
Det er nu tid til, at du folder dig ud som den smukke sjæl du er. Du behøver ikke holde dig tilbage længere. Det kan være du har en speciel form for humor eller har nogle tanker som vender op og ned på de gamle stivnede normer. Giv dig selv lov til at udtrykke, hvad du har på hjerte.
Krebsen
Månens husplacering: Nymånen i Vægten befinder sig i dit 4. hus for hjem, familie, rødder og følelsesmæssig tryghed.
Tema: Fred i dit inderste rum.
Budskab: Vægtens fine sans for balance bevæger sig helt ind i dit indre fundament. Nymånen vil kunne åbne for nye begyndelser i dit hjem. Det kan også være forandringer i familiedynamikken eller måden at skabe tryghed på. Måske længes du efter smukkere omgivelser? Den dybeste forskønnelse sker, når dit nervesystem får lov at lande. Du må gerne bryde en gammel familierolle uden at bryde kærligheden. Dit hjem behøver ikke kun se fredeligt ud. Det er også vigtigt at det føles fredeligt i kroppen at være hjemme.
Konkrete handlinger og ritualer: Luft ud, vask gulvet med intention, og placer to genstande i balance på et lille alter. Skriv nye grundregler for dit hjem, som beskytter både din ro og nærhed.
Refleksionsspørgsmål: Hvilken form for tryghed er jeg klar til selv at skabe?
Personligt mantra: Jeg er hjemmet, hvor mit hjerte kan hvile.
Din lykkesten: Månesten, som støtter intuition, blidhed og følelsesmæssig fornyelse.
Dit tarotkort: Hjulet
Du er parat til at skabe et nyt liv for dig selv og dem du elsker. Det kan også være du er parat til at slippe det som ikke længere tjener dig og som fastholder dig i gamle stivnede roller.
Hvis du får dette kort igen gennem dit soltegn, din måne eller din ascendant, betyder det blot at budskabet bliver yderligere forstærket.
Du kan finde kortsættet på min hjemmeside. Prøv det gratis her.
Din lykkecharm: et træ i dit 5. hus
Din indre visdom er parat til at blive formidlet, især gennem leg og kreativitet. Det kan også være gennem din relation til børn. Dine egne børn eller dit indre barn.
Løven
Månens husplacering: Nymånen i Vægten åbner dit 3. hus for tanker, ord, læring, søskende og nære omgivelser.
Tema: Ord, der skaber broer.
Budskab: Vægtens luft giver dit sprog elegance, mens nymånen beder dig om ægthed. En ny samtale, tekst, undervisning eller idé har mulighed for at begynde. Dit 3. hus ønsker bevægelse, og din Løveild ønsker sig en ny måde at udtrykke sig på. Sammen vil de kunne skabe ord, som både lyser og bringer healing. Når din stemme kommer fra hjertet og ikke fra din stolthed, vil den kunne åbne en dør, der længe har været lukket. Det kan vise sig at være begyndelsen på et smukt eventyr.
Konkrete handlinger og ritualer: Skriv et brev, du ikke behøver sende. Læs det højt. Lad ordene bringe dig healing.
Refleksionsspørgsmål: Hvordan kan mine ord være både klare, varme og retfærdige?
Personligt mantra: Min stemme skaber lys og ærlig forbindelse.
Din lykkesten: Akvamarin, som støtter rolig, sandfærdig kommunikation.
Dit tarotkort: Hjulet
Du er parat til at skabe et nyt liv for dig selv og dem du elsker. Det kan også være du er parat, til at slippe det, som ikke længere tjener dig og som fastholder dig i gamle stivnede roller.
Hvis du får dette kort igen gennem dit soltegn, din måne eller din ascendant, betyder det blot at budskabet bliver yderligere forstærket.
Du kan finde kortsættet på min hjemmeside. Prøv det gratis her.
Din lykkecharm: en potteplante i dit 12. hus
For nogle af jer vil der være mulighed for at flytte til en anden bolig i det nye år. Mens der for andre kan være bevægelse i forhold til den måde, du får kontakt med din spiritualitet. Det kan være du begynder at føle dig mere hjemme i din sensitivitet. Og finder en måde at samarbejde med dit åndeteam.
Jomfruen
Månens husplacering: Nymånen i Vægten sår frø i dit 2. hus for selvværd, økonomi, værdier, krop og egne ressourcer.
Tema: At finde balancen mellem det du giver og det du modtager.Budskab: Med sin gyldne vægtskål befinder Vægten sig i dit hus for værdier og spørger, om udvekslingerne i dit liv er fair. Nymånen vil kunne indlede en ny økonomisk rytme, en pris, en aftale eller en mere kærlig relation til din krop. Din sande værdi behøver ikke blive bevist gennem praktisk nytte. Når du giver dig selv lov til at modtage, vil den indre knude mellem præstation og tryghed kunne løsnes, på den smukkeste måde. Med hjertet kan du vælge det, der både er smukt og holdbart.
Konkrete handlinger og ritualer: Læg en mønt, et blad og din lykkesten på et klæde. Skriv tre ressourcer, du allerede ejer. Beslut dig for i den nærmeste fremtid at stå ved dine valg og dig selv.
Refleksionsspørgsmål: Hvor er jeg klar til at værdsætte mig selv mere konkret?
Personligt mantra: Jeg modtager med samme værdighed, som jeg giver.
Din lykkesten: Pyrit, som styrker jordnær overflod, værdi og handlekraft.
Dit tarotkort: Styrken
Du bliver kaldt til at lade dit indre lys stråle. Du har adgang til en helt utrolig ressource. Vær ikke bange for at dele. Med det vil du kunne bringe stor healing og glæde.
Hvis du får dette kort igen gennem dit soltegn, din måne eller din ascendant, betyder det blot at budskabet bliver yderligere forstærket.
Du kan finde kortsættet på min hjemmeside. Prøv det gratis her.
Din lykkecharm: en baby i dit 4. hus
For nogle kan det være helt konkret at du bliver gravid eller der kommer en ny baby ind i familien. Det kan være et barnebarn, men det kan også være en pelsbaby. Men hvis dette ikke er aktuelt, kan det se ud til, at du er ved at forny din bolig og skabe plads til en ny hobby.
Vægten
Månens husplacering: Nymånen i dit eget tegn åbner dit 1. hus for identitet, krop, udstråling og personlige begyndelser.
Tema: At møde verden fra dit sande centrum.
Budskab: Dette er din nymåne og dit stille genfødselspunkt. Solen og Månen mødes i dit 1. hus og kalder en ny version af dig frem — ikke en maske, der passer bedre til andre, men et mere ærligt ansigt mod livet. Venus retrograd vil kunne gøre begyndelsen mere reflekterende. Det kan være du bliver bedt om at finde ud af, om noget ved dit udtryk, dine ønsker eller din selvforståelse måske skal hentes hjem fra fortiden og genetableres. Du er ikke her for at være alles balance. Du er her for at skabe balance ved at være hel.
Konkrete handlinger og ritualer: Se dig selv i spejlet i stilhed. Sig dit navn og tre kvaliteter, du vil leve tydeligere. Vælg et lille symbol, smykke eller klædningsstykke som tegn på din nye intention.
Refleksionsspørgsmål: Hvem er jeg, når jeg ikke former mig efter andres blik?
Personligt mantra: Jeg træder frem i min egen skønne sandhed.
Din lykkesten: Opal, som åbner for autenticitet, kreativitet og sanselig selvkontakt.
Dit tarotkort: Eneboeren
Det kan være du oplever, at du endelig får tid til at trække dig tilbage til dit eget stille rum, hvorfra dit indre lys får ro til at folde sig ud. Giv dig selv tid til at finde din indre stemme.
Du kan finde kortsættet på min hjemmeside. Prøv det gratis her.
Din lykkecharm: et fly i dit 2. hus
Har du været bekymret for om du kunne betale dine regninger? Det ser nu ud til at der kommer nogle løsninger, der bringer dig større frihed. Vær ikke bange for at udtrykke dine ønsker.
Skorpionen
Månens husplacering: Nymånen i Vægten bevæger sig gennem dit 12. hus for drømme, afslutninger, spiritualitet og det usynlige.
Tema: At slutte fred med det, du ikke længere skal bære.
Budskab: Nymånens mørke vil kunne føles som et fløjlsrum omkring din sjæl. I dit 12. hus arbejder Vægtens energi bag kulissen og søger forsoning med gamle spor, skyld eller indre uro. Før en ny cyklus kan begynde, må noget gammelt have lov at blive opløst. Du behøver ikke forstå alt. Stilheden kan bringe større forløsning end analysen. Når du slipper kampen, for at holde fortiden levende, vender energien hjem og du vil kunne finde dig selv på en helt ny måde.
Konkrete handlinger og ritualer: Tag et saltbad eller fodbad. Skriv navnet på en følelse eller binding, du vil overgive, og læg papiret under en skål vand natten over. Riv det itu næste morgen.
Refleksionsspørgsmål: Hvad kan jeg give fred, selv om jeg aldrig får alle svar?
Personligt mantra: Jeg slipper med kærlighed og hviler i det usynliges støtte.
Din lykkesten: Ametyst, som støtter spirituel ro, drømme og energetisk beskyttelse.
Dit tarotkort: Hierofanten
Dette kort beder dig stole på din højere visdom. Du kender allerede svaret. Men skulle du opleve uro omkring nogle særlige beslutninger, kan det være en god idé at bede andre om hjælp.
Du kan finde kortsættet på min hjemmeside. Prøv det gratis her.
Din lykkecharm: en ugle i dit 8. hus
Du har taget et tigerspring. Det kan være du har svært ved at genkende dig selv. Det kan også være at du er ved finde en ny balance eller en ny måde at være i verden på. Men alt er godt. Jo mere du tør hvile i dig selv og din anderledeshed, jo stærkere vil du kunne stå frem.
Skytten
Månens husplacering: Nymånen i Vægten åbner dit 11. hus for venskaber, netværk, fælles visioner og fremtidsdrømme.
Tema: At finde de mennesker, som kan leve drømmen sammen med dig.
Budskab: Pilen peger fremad, men denne nymåne beder dig finde ud af, hvem du ønsker ved din side. Vægtens energi i 11. hus skaber nye begyndelser i fællesskaber, samarbejder og online rum. En gammel gruppe eller vision kan vende tilbage i en ny form. Du behøver ikke passe ind ved at dæmpe din ild. Du kan lade din ild blive et varmt samlingspunkt. Fremtiden føles både fri og gensidig.
Konkrete handlinger og ritualer: Skriv, hvad du længes efter i forhold til dine relationer og send dine ønsker ud i uninverset.
Refleksionsspørgsmål: Hvilke fællesskaber gør min fremtid større og mit hjerte friere?
Personligt mantra: Jeg finder min plads blandt mennesker, der nærer lyset.
Din lykkesten: Labradorit, som styrker intuition, vision og energetiske grænser i grupper.
Dit tarotkort: Månen
Det kan være at årstiden bringer dig i et nostalgisk humør. Måske længes du efter nogle særlige mennesker? Du kan, hvis det giver mening sætte dig med lukkede øjne og mærke den kærlighed og healing som strømmer til dig lige nu. Du er meget elsket
Du kan finde kortsættet på min hjemmeside. Prøv det gratis her.
Din lykkecharm: en lykkekløver i dit 7. hus
Det 7. hus er også Vægtens hus. Så det ser ud til at du vil kunne opleve en stor healing i forbindelse med denne nymåne. Du kan eventuelt lægge din hånd på hjertet og sende dine ønsker afsted mod Nymånen.
Stenbukken
Månens husplacering: Nymånen i Vægten falder i dit 10. hus for kald, karriere, ansvar og synlighed.
Tema: At lede med integritet og balance.
Budskab: En ny professionel eller offentlig cyklus vil kunne begynde. Arbejde er alt det vi gør for andre lønnet eller ulønnet. Vægten i dit 10. hus beder dig skabe resultater uden at ofre dine relationer, skønhed eller indre ro. En tidligere mulighed, rolle eller ambition vil kunne vende tilbage. Mærk efter hvad du vil bruge denne særlige energi til. Spørgsmålet er ikke kun, hvor højt du kan nå, men også hvad du sender ud. Dit lederskab bliver stærkest, når dine handlinger udspringer fra dit hjerte.
Konkrete handlinger og ritualer: Skriv en intention for dit kald og tre principper, du ikke vil gå på kompromis med. Hvad er dit næste skridt? Hvad ønsker du for dit kommende arbejdsliv?Refleksionsspørgsmål: Hvilken form for succes føles både sand, smuk og bæredygtig?
Personligt mantra: Jeg hviler på et fundament, hvor både ansvar og hjerte er i balance.
Din lykkesten: Lapis lazuli, som støtter sandhed, værdighed og synligt lederskab.
Dit tarotkort: Narren
Dit nye eventyr begynder nu. Det kan være du er ved at finde en helt ny måde at tjene penge på. Det kan også være, du får helt nye ideer eller tanker? Vær ikke så bekymret for om de mangler struktur. Du kan eventuelt skrive dem ned nu, for senere at gennemgå dem med mere modne øjne.
Du kan finde kortsættet på min hjemmeside. Prøv det gratis her.
Din lykkecharm: et dun i dit 2. hus
Du er beskyttet og elsket. Meningen med livet er at det skal være sjovt. Giv dine bekymringer til dem der går på den anden side og læg mærke til alle de tegn du får.
Vandbæreren
Månens husplacering: Nymånen i Vægten befinder sig i dit 9. hus for tro, visdom, rejser, undervisning og større perspektiver.
Tema: En ny fortælling om verden og din plads i den.
Budskab: Vægtens luft vil løfte dit blik mod horisonten og vil kunne bringe nye erkendelser med sig. I dit 9. hus kalder nymånen på et studie, en rejse, en udgivelse eller et spirituelt perspektiv, som forener mennesker frem for at dele dem. En gammel overbevisning vil kunne vise sig at være for snæver til den, du er blevet. Du må gerne ændre mening. Du behøver ikke et færdigt svar på al ting, men en levende samtale mellem erfaring, intuition og det ukendte.
Konkrete handlinger og ritualer: Gå ud under den åbne himmel. Sig de overbevisninger, du er parat til at slippe. Vælg en bog, et kursus eller en konkret rejserute, der kan udvide din verden og bringe dig nye indsigter.
Refleksionsspørgsmål: Hvilken sandhed skaber mere frihed og forbindelse i mit liv?
Personligt mantra: Mit åbne sind fører mig mod en større harmoni.
Din lykkesten: Sodalit, som støtter indsigt, sandhed og et roligt overblik.
Dit tarotkort: Vognen
Du er en healer og det kan være du har oplevet en rejse gennem mørket? Du er ved at være igennem til den anden side. Den visdom du har opnået, er nu parat til at blive delt.
Du kan finde kortsættet på min hjemmeside. Prøv det gratis her.
Din lykkecharm: et lykkeagern i dit 5. hus
Budskabet til dig er at du har alle muligheder for at finde ind til det sted, hvor dit hjerte frydes. Du vil måske endda, kunne opleve at få anerkendelse eller nye erkendelser. Du vil også kunne begynde at tjene penge på det som du synes er sjovt. Nyd dit liv.
Hvis du får dette kort igen gennem dit soltegn, din måne eller din ascendant, betyder det blot at budskabet bliver yderligere forstærket.
Fiskene
Månens husplacering: Nymånen i Vægten den 10. oktober 2026 falder i dit 8. hus for transformation, intimitet, fælles ressourcer, sjælelige kontrakter og de dybeste lag af dit følelsesliv.
Tema: At skabe fred med det, du er klar til at forvandle.
Budskab: Denne nymåne åbner en stille og magisk portal ind til dit indre hav. Vægten ønsker balance, skønhed og gensidighed, men i dit 8. hus bliver balancen ikke overfladisk eller høflig. Den er dyb, ærlig og transformerende.
Du mærker naturligt de usynlige strømme mellem mennesker, og under denne nymåne vil du kunne blive særligt opmærksom på energier, aftaler eller relationer, som ikke længere føles ligeværdige. Måske opdager du et sted, hvor du har givet mere, end du har modtaget? Måske bliver du bevidst om en gammel frygt for tab, afvisning eller sårbarhed?
Nymånen kommer ikke for at rive noget fra dig. Den kommer for at hjælpe dig med at frigøre det, der har bundet din livskraft. Vægten ønsker harmoni, og dit 8. hus ønsker dybde. Når disse to energier mødes, opstår muligheden for en dyb healing omkring tillid, intimitet og selvværd.
Det vil kunne føles som om Universet hvisker til dig gennem drømme, synkroniciteter og intuitive indsigter. Lyt. Din sjæl er ved at skabe plads til en ny og mere kærlig form for forbindelse. Ikke kun til andre, men også til dig selv.
Konkrete handlinger og ritualer: Tænd et hvidt eller lyserødt lys og placer en skål vand ved siden af. Skriv navnet på en frygt, binding eller bekymring, som du er klar til at slippe. Afslut ritualet ved at skrive tre ting, du ønsker at modtage mere af i dine relationer.
Refleksionsspørgsmål: Hvad ville ændre sig i mit liv, hvis jeg stolede på, at jeg godt må modtage lige så meget kærlighed og omsorg, som jeg giver?
Personligt mantra: Jeg slipper det, der dræner min livskraft, og åbner mig for forbindelser, der nærer min sjæl.
Din lykkesten: Labradorit som styrker intuitionen, beskytter dit energifelt og hjælper dig med at bevæge dig trygt gennem perioder med dyb indre transformation.
Dit tarotkort: Styrken
Du bliver kaldt til at lade dit indre lys stråle. Du har adgang til en helt utrolig ressource. Vær ikke bange for at dele. Med det vil du kunne bringe stor healing og glæde.
Hvis du får dette kort igen gennem dit soltegn, din måne eller din ascendant, betyder det blot at budskabet bliver yderligere forstærket.
Du kan finde kortsættet på min hjemmeside. Prøv det gratis her.
Din lykkecharm: lykkemønter i dit 5. hus
Du vil kunne opleve et lykketræf i denne uge. Det kan være du får helt nye ideer eller finder nye veje. Det kan også være du modtager en gevinst. Vær åben for hvordan dit lykkeheld viser sig.