Til dig som valgte det første billede
En fattig kvinde som klarede sig til dagen og vejen ved tiggeri, gik med sin store dreng, ud ad landsbyen. På ryggen bar hun en sæk med de få ejendele de havde og det brød, de havde fået tigget sig til.
Drengen der gik med bare ben og fløjtede, fik øje på et blåt hosebånd som lå på vejen.
”Det ville jeg gerne eje” sagde han og kiggede på sin mor.
”Uh… det kan være forhekset.” advarede hun og forbød ham samle det op.
Drengen kunne dog ikke få det blå bånd ud af sit hoved og da moren havde sat sig ved et træ, for at holde en lille pause, bad han om lov til at gå lidt i forvejen.
Hun nikkede, mens hun samlede sit sjal tættere omkring sin trætte krop.
”Men kom straks tilbage” formanede hun.
Drengen lod som om han gik fremad, men så snart han så sit snit, løb han ned til det sted, hvor hosebåndet lå.
Da han ingen strømper ejede, knyttede han båndet om livet.
I det samme båndet berørte hans krop, fyldtes han med en sådan styrke, at det føltes som om, han kunne løfte et helt bjerg.
Han løb straks tilbage til moren, som var rasende over at have skullet vente på ham.
”Kan du ikke se, det snart bliver mørkt,” beklagede hun sig.
Drengen klappede hende beroligende på skulderen og så drog de videre.
Da de havde gået endnu et stykke, beklagede moren sig atter over, at det var ved at blive sent og at de aldrig ville kunne nå frem til et ordentligt sted at hvile.
”Vi kan lige så godt lægge os her under busken,” sagde hun opgivende.
Men drengen svarede: ”Kom nu mor, lad os gå denne her vej. Jeg tror det er en genvej”
Moren sukkede, og fulgte med drengen.
Pludselig stod de foran en klippevæg og kunne ikke se hvordan de skulle kunne komme videre.
”Se nu hvad du har gjort!” skældte hun.
”Vi kommer aldrig levende ud af denne skov.”
Da tog drengen sækken i den ene hånd og sin mor på ryggen og bar hende hele vejen op ad skrænten.
Da de var kommet, vel oppe, så de i det fjerne et hus med lys i.
”Der må bestemt bo mennesker, Lad os gå derhen.”
”Her bor kun trolde og andre uhyrligheder.” svarede moren, som allerede kendte området.
”Lad os bare gå derhen alligevel.” svarede drengen.
”Jeg tør ikke gå derind, for der bor bjergtrolden.” gøs moren, da de var ankommet til en stor rødmalet gård.
”Åh jo,” svarede drengen og bankede på døren. Bag døren hørtes en dyb røst som råbte ”KOM IND”
Drengen åbnede døren og trådte med stolte skridt ind i stuen, hvor han fik øje på manden som boede der.
”God Aften kære bedstefar” sagde drengen og kiggede op på manden som var mindst tre gange så stor som ham.
”Det er der ikke nogen, som har kaldt mig i 300 år” svarede Trolden. For en trold, det var han.
”Mon ikke du skal se til din lille mor? Spurgte trolden og pegede på konen som lå på gulvet. Moren var besvimet af skræk.
Drengen vendte sig og opdagede, at hun var faldet omkuld lige bag ham. Han samlede hende op og bar hende hen til en skammel, som stod ved siden af pejsen.
”Kan vi få husly her i nat?” spurgte drengen.
Trolden nikkede og slog ud med armen.
”Kunne det også hænde, du gav en bid brød til et par sultne tiggere?” spurgte drengen derpå.
Trolden grinede og smed en kæmpe bunke brænde i pejsen.
”Nu bliver brændt levende.” klynkede moren.
Men trolden gik blot ud af huset og vendte tilbage med en okse, som han lagde på ilden.
Da den var færdigstegt, lagde han den på et sølvfad, der var større end oksen og stillede fadet på bordet.
Ved siden af stegen smed han en kniv og en gaffel, så lange som ski.
Da han havde hentet en stor tønde med vin, hvor han med sin knytnæve havde slået et hul i toppen, bød han sine gæster, at tage for sig af retterne.
Moren som stadig skælvede af skræk, sagde spagt til drengen. ”Jeg kan da ikke spise med det bestik”
Drengen, tog nu kniven og skar nogle gode stykker af oksen, som han gav til moren. Da hun havde spist, løftede han hende op til kanten af tønden, således hun kunne drikke af vinen.
Derpå spiste han selv en stor portion af oksestegen, sprang op på tønden og drak af vinen som om han var en kat.
”Jeg ved ikke hvordan vi klarer os med sengepladser.” sagde trolden, efter han havde spist resten af oksen og havde tørret sin mund med sit ærme.
” Jeg har ikke andet end den vugge der. Din mor kan vel sove i min seng derhenne”
Drengen takkede og klatrede op i vuggen, der var større end en himmelseng.
Moren turde ikke andet end at kravle op i sengen til trolden.
Drengen tænkte ved sig selv, at han hellere måtte holde sig vågen og lytte efter, hvad de to mon snakkede om og da der var gået et stykke tid, sagde trolden: ”Jeg tror vi to kunne få det godt her i huset, hvis vi blot kunne blive fri for din søn. Har du en ide til hvordan vi kan slippe af med ham?”
”Har du ikke selv nogen ideer?” spurgte konen.
”Jo.” svarede han ”Jeg vil bede ham om at komme med ud og bryde sten. Derpå vil jeg lade et klippestykke falde ned over ham, så han bliver knust.”
Drengen som havde hørt alle ordene, var derfor forberedt, da trolden dagen efter bød ham at gå med ud til bjerget for at bryde sten.
Da de havde brudt nogle klippestykker, bad trolden drengen om at gå ned for at se, om der var kommet nogle sprækker i fjeldet.
Han gjorde som han fik besked på og mens han undersøgte fjeldet, lod trolden et kæmpe klippestykke falde lige ned over ham. Men det lykkedes drengen at gribe stenen og lod den derpå falde buldrende ned af bjergvæggen.
Lad os bytte plads, råbte han derpå til trolden, der var så chokeret over drengens styrke, at han ikke turde gøre andet end at gå ned til det sted, hvor drengen havde stået.
Herpå lod drengen et kæmpe klippestykke falde lige ned på troldens ben.
”Åh din stakkel,” trøstede han den brølende trold og fjernede klippestykket. ”Lad mig bære dig hjem.”
Trolden skreg af smerte, mens han sad på drengens ryg ”Kan du ikke lade være med at springe så hurtigt?”
Men drengen satte blot farten op, så han nærmest fløj gennem landskabet, indtil de nåede tilbage til huset.
Der blev trolden lagt i seng og moren gik omkring med store forskræmte øjne.
Den følgende nat, tænkte drengen, at han hellere måtte være på vagt over for trolden og lod derfor som han sov, selvom han, som natten før, havde ørerne slået ud.
”Hvordan kan vi dog blive ham kvit?” Spurgte trolden. ”Hvis du ikke ved det, ved jeg det heller ikke.” svarede moren.
”Jeg har 12 løver i min have. De står indespærret i et bur. De er så gale, at de flår alt levende der kommer i nærheden af dem, i tusind stykker.” sagde trolden.
”Så vil jeg sige til min dreng, at jeg ikke føler mig vel. Derpå kan du fortælle ham, at kun løvemælk kan gøre mig rask. Så skal vi snart få ham ud ad døren.” sagde moren
Den næste morgen beklagede moren sig. ”Åh jeg tror jeg skal dø.”
”Hvis bare jeg kendte nogen, som kunne hente dig noget løvemælk, så skulle du snart blive frisk igen.” og svarede trolden kiggede på drengen.
Selvom drengen vidste besked svarede han. ”Lad mig blot hente den mælk til dig, kære mor.”
Trolden gav ham derfor en kæmpe nøgle og fortalte ham, hvor han kunne finde buret med løverne.
Da drengen var kommet ind til løverne, stillede de sig op på deres bagben, klar til at springe på ham, men i en fart greb han den største løve og svingede den over sit hoved, så den brølede af smerte. Derpå lod han den falde hårdt til jorden.
De andre løver blev så skrækslagne, at de alle lagde sig fladt ned for hans fødder.
Da han gik hjem, fulgte de efter ham som en flok artige hunde.
Han malkede derpå en skvæt mælk, og gik ind i huset, mens løverne pænt sad og ventede udenfor.
Stor var overraskelsen, da drengen kom i stuen til moren og trolden som stadig lå i sengen.
”Jeg har løvemælk med til dig lille mor.”
Trolden satte sig rasende op i sengen. ”Kommer du her og lyver?” spruttede han.
”Hvis du ikke tror mig, kan du se det med dine egne øjne.” svarede drengen og hev trolden ud af sengen og åbnede døren.
Trolden trådte ud ad døren og da løverne fik øje på ham, stillede de sig på bagbenene parate til at angribe.
Drengen måtte derfor stille sig beskyttende imellem dem, så trolden ikke blev flået ihjel.
Ved aftenstide da de alle var gået i seng, spurgte trolden endnu engang moren, om hun havde en ide til, hvordan de kunne slippe af med drengen.
”Hvis du ikke ved det, ved jeg det heller ikke.” svarede hun.
”Mine brødre er stærkere og mere farlige end mig. Vi kan bede ham hente nogle æbler i deres slotshave. Når de finder ham, vil de flå ham itu”
”Jeg kan sige til ham at jeg ikke kan leve uden de æbler.” sagde moren. Drengen der endnu engang havde ligget i vuggen og hørt hele deres samtale, blev ikke overrasket da moren den følgende morgen sagde: ”Åh jeg føler mig ikke helt vel, jeg kunne have lyst til at spise et æble.”
”Jamen hvor skal jeg dog finde æbler til dig?” spurgte drengen og lod som om han ingenting vidste.
”På mine brødres slot gror de bedste æbler.” svarede trolden
”Så er det der jeg går hen.” fortsatte drengen og drog afsted og løverne, de fulgte trofast efter.
Da han havde gået en god lang dag, ankom han til troldenes slot. I midten af haven voksede et kæmpe æbletræ, som bugnede af saftige æbler.
Da drengen var både sulten og tørstig, klatrede han straks op og begyndte at spise af æblerne.
Hvad han ikke vidste, var at de var forgiftede og at når man spiste af dem, ville falde i en dyb søvn som varede et helt døgn.
Da han mærkede søvnen i kroppen, sprang han ned fra træet og lagde sig i græsset. Løverne slog kreds om ham og lod ham sove trygt og godt.
Det varede ikke længe før en mørk sky kom hvirvlende over græsset. Det var de to troldebrødre, som kunne lugte menneskeblod.
De var så rasende, at de lignede en tornado. Men da de kom hen til stedet hvor drengen sov, sprang løverne på dem og i løbet af et kort øjeblik var begge trolde blevet splintret i atomer.
Drengen som sov, opdagede ingenting og da han vågnede igen, kunne han ikke forstå, hvorfor det så ud som om det havde været en orkan forbi.
Han rejste sig og begyndte at gå op imod slottet. En ung kvinde trådte i det samme ud på trappen og kaldte på ham.
”Du kan takke dine løver for, du er i live.” sagde hun.
”Hvad mener du?”
”Løverne flåede troldene i stumper og stykker. Det så, så voldsomt ud, at jeg aldrig har oplevet noget lignende.”
Drengen gik nu med den unge kvinde ind på slottet, hvor de begyndte at tale sammen.
”Jeg forstår ikke hvorfor, du som er så dejlig, vil have sådanne nogle stygge trolde?
”Det er ikke med min egen fri vilje.” svarede hun og fortalte, at hun var en kongedatter fra et fjernt rige.
De snakkede længe sammen og fandt ud af, at de havde fået varme følelser for hinanden. Derfor besluttede de sig for at leve sammen på slottet.
Men efter et stykke tid, sagde prinsessen. ”Jeg vil gerne hjem og fortælle mine forældre at jeg er i live.”
De blev derfor enige om, at hun kunne rejse hjem, men at hun straks derefter skulle komme tilbage til ham og slottet.
Tiden gik og da han havde ventet længe nok, kom han i tanke om sin egen mor, som havde sendt ham afsted på et ærinde.
”Hun er nok blevet frisk igen,” tænkte drengen. ”Men måske skal jeg alligevel gå ned og se hvordan de har det.”
”Hvad sidder I her og kukkelurer for?” spurgte han de to, da han trådte ind ad døren.
”Kom med tilbage til slottet og se hvor fint det er.”
Trolden og moren turde ikke andet end at følge med og efter dem travede løverne.
Drengen fortalte nu moren, hvordan løverne havde slået troldene ihjel.
”Jamen, hvordan kan det være du er blevet så stærk?” Spurgte hun.
Da forklarede drengen, at det var det blå bånd som gjorde ham stærk.
”Må jeg se det?” Spurgte hun nysgerrigt.
Drengen løftede trøjen og lod hende se det blå bånd.
Med et snuptag trak hun båndet til sig og snoede det omkring sit håndled.
”Hvad skal vi gøre ved sådan en skarnsknægt?” Spurgte hun. ”Skal vi slå hjernen ud på ham?”
”Det er alt for let.” svarede trolden. ”Lad os brænde hans øjne ud og sætte ham ud på havet.”
Så det gjorde de, også selvom drengen både græd og bad for sit liv.
Løverne svømmede efter båden og efter et stykke tid til havs, kom de alle til en lille ø.
Her fik de drengen i land og fordi han var blind, passede de allepå ham. De lå beskyttende omkring ham om natten og fangede vildt til ham om dagen.
En dag ville en af løverne fange en hare.
Haren kunne ikke orientere sig og løb, som om den var blind, løven skulle lige til at fange den, da haren snublede og faldt ned i en lille kilde. Da den rejste sig fra vandet, løb den omkring som om den havde fået synet igen.
Løven skyndte sig nu tilbage til drengen, førte ham hen til kilden og dyppede ham i vandet.
Som ved et mirakel fik drengen synet tilbage.
Med en fornyet styrke, samlede han løverne ved strandbredden og sammen førte de ham sikkert tilbage til fastlandet.
Der sneg han sig op til slottet, for at se, om han kunne finde sit bånd og opdagede, at det hang i køkkenet.
Det tog ham ikke lang tid at få fat på båndet igen og da han havde bundet det om livet, trampede han så hårdt i gulvet, at det rungede gennem hele slottet.
Moren kom farende og blev forskrækket da hun så sin dreng.
”Kære ven” plagede hun. ”Giv mig hellere båndet tilbage.”
”Nej!” svarede drengen ”Du skal få samme straf som du ville give mig” så det gjorde han.
Tolden kom også springende for at finde ud af, hvad det var for en larm og blev forskrækket over at se drengen.
”Skån mit liv.” bad han. ”Ja vist skal jeg det,” svarede drengen. ”Du skal få dine øjne brændt ud og så vil jeg sætte dig ud på havet, som du gjorde ved mig.”
Trolden jamrede, da båden drev til havs. Hvor han endte, ved ingen, for han havde ingen løver med sig.
Nu da drengen var blevet helt alene, gik han rundt på slottet og kom til at savne prinsessen. Han besluttede sig derfor at opsøge hende.
Da slottet var fyldt med rigdomme, tog det ham ikke lang tid at skaffe et skib med mandskab, som kunne bringe ham til prinsessens rige.
Prinsessens hjemkomst havde skabt stor glæde i hele landet. Men kongen havde skjult sin datter og lovet, at den som kunne finde hende, måtte få hendes hånd og det halve kongerige.
Mange havde forsøgt og mange havde mistet livet, fordi kongen fik de bejlere slået ihjel, som ikke kunne finde hende, da han krævede, at de skulle finde hende inden solnedgang.
Da drengen fandt ud af dette, fik han lavet et isbjørnekostume. Det var så livagtigt, at selv hans kaptajn blev forskrækket.
Han fik derpå kaptajnen til at trække ham gennem byen i en jernlænke.
Isbjørnen blev et stort tilløbsstykke. Alle ville se den dansende bjørn.
Det kom også kongen for øre. ”Bring staks den dansende bjørn herop!” befalede han.
Kaptajnen indvilgede i at komme op på slottet, men sagde advarende: ”Ingen må grine ad bjørnen. Den er meget farlig.”
Isbjørnen dansede og alle klappede i deres hænder. En tjenestepige kom til at grine og straks sprang bjørnen på hende og ruskede hende så voldsomt, at hun besvimede.
Alle stod som forstenede, men kongen sagde blot: ”Det er ikke noget at pylre sig over. Det er jo bare en tjenestepige.”
Han ville gerne vise bjørnen til sin datter og fik overdraget lænken af kaptajnen.
Derpå førte han bjørnen gennem gange og korridorer, trapper og porte. Til sidst kom han til en bro som lå på vandet. Broen førte ham ud til en lille platform. Her trak kongen i en kæde som gik ned i vandet og op fra dybet kom et lille hus til syne. Kongen tog derefter ikke bare en men flere nøgler, fra sit nøglebundt, som alle skulle oplåse hver deres hængelås. Alt dette fordi han holdt så meget af sin datter.
Endelig gik døren op og kongen trak isbjørnen ind til prinsessen.
”Se her en dansende bjørn.” sagde han og viste bjørnen frem. Prinsessen gispede.
”Den er ikke farlig, hvis du blot husker, at du ikke må grine.”
Derpå fik han bjørnen til at danse.
En af prinsessens hofdamer kom til at le og straks sprang bjørnen hen og ruskede hende, så hun besvimede.
Prinsessen blev bleg af skræk.
”Pjat!” sagde kongen ”Hun var jo blevet advaret.”
”Bjørnen kan sove her i nat.” fortsatte han og tænkte, at den kunne beskytte datteren mod indtrængende trolde og andre uhyrligheder.
Selvom prinsessen beklagede sig, ville kongen ikke give sig.
”Den kan ligge der ved ildstedet.” beordrede han.
Da han var gået sin vej, rejste bjørnen sig fra sit leje. Prinsessen skreg og bad for sit liv. Da sagde drengen til hende. ”Hjælp mig med at løsne mit hagebånd.”
Hun gjorde som han bad hende og da masken faldt af, kunne hun se, det var hendes elskede som gemte sig derinde.
”Du har frelst mig endnu engang, kom lad os straks fortælle det til min far.”
Men drengen sagde, han gerne ville vinde hendes hånd på den rigtige måde. Derfor tog han atter kostumet på og lagde sig ved ildstedet.
Da kongen kom tilbage og spurgte datteren hvordan natten var gået, svarede hun, at det havde været en fredelig nat.
Drengen skyndte sig nu tilbage til sit skib, hvor han iklædte sig sine fineste prinseklæder.
”Jeg vil gerne finde prinsessen.” erklærede han og bukkede for kongen.
”Er du sikker? Husk på mange mænd er allerede gået til.” svarede kongen
Men prinsen var ikke i tvivl om, at han kunne finde prinsessen inden solnedgang.
Denne dag var der fest på slottet, som der havde været hver dag, siden prinsessen var kommet tilbage.
Prinsen blev inviteret med til festlighederne og han lod sig lokke af musikken og den gode mad, mens timerne gik.
Da der kun var en time tilbage før solnedgang, sagde han til kongen. ”NU vil jeg gerne lede efter din datter.”
Kongen rystede på hovedet og sagde. ”Det er for sent. Jeg er bange for at du må miste hovedet.”
”Nej!” svarede prinsen. ”Jeg har stadig en time tilbage”
Derpå begyndte han at gå samme vej som kongen natten før havde ført ham.
Da de kom til broen, sagde kongen ”Det nytter ikke noget. Denne bro fører jo lige ud i vandet. Tiden er gået.”
”Jeg har stadig 5 minutter tilbage.” svarede prinsen og trak i kæden, så huset kom til syne.
”Nu er tiden gået!” råbte kongen nervøst.
”Nej, jeg har 2 minutter endnu. Giv mig nøglerne!”
Men kongen stod blot og fumlede med dem, for at trække tiden ud.
Til sidst mistede prinsen tålmodigheden.
Med et voldsomt spark, slog han døren i tusinde stykker.
Da prinsessen fik øje på prinsen, løb hun hen og omfavnede ham.
”Her er min frelser og min elskede.” forklarede hun og hendes far, kongen måtte da love, de kunne få hinanden i ægteskab.
Da de dagen efter vågende og prinsen ville tage sit tøj på, opdagede han, at det blå bånd var sporløst forsvundet.
Budskab til dig som valgte dette eventyr:
I eventyret følger vi en person som vokser op i en dysfunktionel familie.
Det kunne se ud til, at moren lider af en form for personlighedsforstyrrelse. Det kan være hun har narcissistiske træk.
Faren repræsenteret af trolden, har måske på grund af en hård opvækst og måske på grund af et misbrug, skabt et hårdt og voldeligt panser omkring sig, der ikke tåler drengens sensitivitet. Det kan også være at han nærer jalousi over drengens omsorg over for moren.
For at overleve i denne familie, skaber drengen en persona, symboliseret ved det blå bånd.
Han gør sig stærk og imiterer sin fars hårdhed. Som da han lader en sten rulle ned på farens ben og da han tæmmer løverne.
Mange sensitive bruger en form for vold for at overleve i en verden af usikkerhed. Det kan være udadrettet vold. Men det kan også være indadrettet vold, som en grundlæggende følelse af, ikke at være god nok.
Den vold man påfører sig selv, kan manifestere sig som selvhad, negative tanker om sig selv, manglende accept af sig selv og sin egen krop samt lav selvrespekt samt forskellige former for misbrug.
Man finder sig måske i at blive behandlet usselt, for selv negativ opmærksomhed er bedre end ingen opmærksomhed.
Det kan også være, man ikke kan rumme andre menneskers følsomhed og man selv bliver hård.
Drengens evne til at imødekomme forhindringerne, gør dog at han til sidst når frem til det sted, hvor han kommer i kontakt med sin egen sensitivitet, repræsenteret af prinsessen.
At han spiser æbler, kan tolkes som et ønske om at forstå verden omkring sig og blive mere bevidst.
Æblet kan være et symbol på at få en ny viden.
I fortællingen om Adam og Eva bliver de lukket ude af paradis efter de har taget et bid af æblet.
I eventyret her, falder han i en dyb søvn. Det kan være et symbol på et indre selvarbejde, som udefra kan ligne en form for søvngængertilstand.
Løverne kan symbolisere den indre styrke, der arbejder med at slå ”dæmonerne” ihjel, så drengen kan se et glimt af ægte kærlighed.
Prinsessen, som fortæller at hun er sin fars datter, kan dog stadig ikke rumme drengens energi, siden hun forsvinder ud af hans liv.
Men det bliver også et vendepunkt for ham. Foran ham venter et stort selvudviklingsarbejde.
Prinsessen må også hjem og afslutte sit indre arbejde, efter opholdet hos troldene. Hun bliver straks da hun vender hjem, spærret inde i et hus på bunden af havet, som kan repræsentere følelserne og at hun må dybt ned for at finde sin egen styrke.
Da drengen går tilbage til sine forældre, straffer de ham ved at gøre ham blind.
Blindhed kan symbolisere at man prøver at skjule sine sår og prøver at ignorere sin smerte.
Løverne er dog hele tiden hos ham og da han får synet igen, må han, for at forvandle sin egen ensomhed, konfrontere sine forældres skyggesider.
I eventyret straffer han dem, som de har straffet ham og jeg ser det som en nødvendig, men indre proces, hvor han har måttet lade deres svigt og giftige adfærd dø, for selv at leve.
Han må finde ind til sit virkelige jeg.
I eventyret begynder denne jagt på hans virkelige selv, ved en transformation.
Jeg ser symbolet med isbjørnen, som et stadie i selvudviklingen, hvor man prøver på at ligne alle andre. Man gemmer sig bag en maske og vil ikke vise sit sande selv. Det kan være man prøver på at leve et helt normalt liv.
Selvom drengen bliver ført helt hen til prinsessens skjulested, er det ikke nok.
Han må forsøge at finde hende som den prins, han i virkeligheden er.
Han stadig ikke er helt fri fra den voldelige fortid, fordi han lader sig lokke på afveje, ved at deltage i festlighederne og må bruge vold for at trænge ind til prinsessen, men det er en helt anden form for energi han er i besiddelse af, den er mere konstruktiv.
Da han vågner i prinsessens seng den følgende morgen er det blå bånd forsvundet.
Transformationen er komplet.
At vi ikke hører mere om løverne, kan skyldes, han ikke længere har brug for denne form for styrke.
Han har fundet et sted i sig selv, som måske er mere sårbart, men hvor han kan hvile i sin egen følsomhed.
Dine kort
Play – Leg
Kortet har udover det umiddelbare budskab om at bringe mere lethed og leg ind i dit liv, også et budskab om at blive opmærksom på dine sanser. Alle dine sanser.
Budskabet er klart, brug din tid på at skabe positive og glædelige oplevelser i dit liv og lad passionen være din indre drivkraft.
Lad passionen finde vejen for disciplinen og ikke omvendt. Følg dit hjerte.
Message in a Bottle, omvendt
Dette kort bringer en lille advarsel om at være opmærksom på de tegn du får eller har fået.
Det kan være din intuition fortæller eller har fortalt dig, at være på vagt over for nogen eller noget,
Måske, du har en fornemmelse af, at der er noget du har overset.
Kortet beder dig om at mærke efter, og finde ud af hvad det er du fornemmer?
Det kan være rester af gammel frygt, som er kommet op til overfladen, fordi du er ved at være parat til at se det i øjnene. Eller relationer som er ved at forandre sig.
Måske er du ved at skifte retning i dit liv?
Giv følelserne plads til at træde frem og brug derefter lidt tid på at rydde op i dem.
Hvilke af disse følelser tjener dig ikke længere?
Hvilke kan du slippe og hvilke kan du bruge som drivkraft til at skabe de rette forandringer fremadrettet?
Som i eventyret, selvom drengen vidste hvad moren og trolden var ude på, gjorde han, hvad han blev bedt om, i tillid til at hans styrke kunne hjælpe ham. Det førte ham ud på en lang og smertefuld opdagelsesrejse. Spørgsmålet er om man kan undgå smerten?
Jeg tror vi kan lære at blive bevidste om vores mønstre og derefter skabe nogle bedre vilkår for os selv og finde ind til større selvkærlighed.
Sharing of Yourself
Det tredje korts budskab er også helt klart. Det beder dig om at stå ved dig selv, præcis som du og være generøs med dig selv over for andre.
På kortet ses en kvinde som rider ud ad en skov, siddende på en zebra. Hun er speciel og hun kender sit eget værd.
Der er en forskel på at dele fra et sted, hvor du giver eller yder, for at få noget igen eller du deler fra din indre kilde, hvor lyset strømmer frit.
Vær ikke bange for at udtrykke dit helt specielle lys.
En metode til at finde styrken, til at stå ved sig selv, præcis som man er, kan være gennem en daglig praksis.
Det kan eksempelvis være, hver morgen at skrive dagbog, sidde i lyset og meditere samt trække orakelkort.
Denne praksis vil kunne give en styrke og en ro, som vil forplante sig i alt det, du arbejder med. Som en smuk indre flamme der stråler ud i alt det du gør.
Det kan også være, hver dag, at bruge tid på det du virkeligt elsker f.eks. at tegne, male, gå i haven, dyrke blomster, lave mad, bage kager, skrive og være skabende og eksperimenterende.
Endelig er der også et budskab om at blive opmærksom på balancen mellem at give og modtage. Giv og modtag i samme flow.
Ekstra budskaber:
Healing af dybe traumer, transformation, elsk dig selv præcis som du er, kærlighed, vredeshåndtering.
Eventyr
Jeg har altid elsket eventyr og da jeg besluttede mig for at genfortælle eventyret Det Blå Bånd, fandt jeg det på wikisource som har delt tekster fra bogen ”Norske Folkeeventyr” samlede og fortalte af P. Chr. Asbjørnsen og Jørgen Moe, 1852.
Du kan læse deres version af eventyret her
Dit personlige eventyr
Et eventyr kan blandt andet fortælle hvordan vi kan forvandle de dybeste psykologiske lag og finde vejen til større oplysning. Hvis du vil kende dit personlige eventyr, vil du kunne få svar på dette og meget mere gennem et fødselsClairoskop. Læs mere om det her