Clairoskopiske læsninger for uge 46 – 2021

Disse generelle clairoskopiske læsninger tager udgangspunkt i de tre planeter Venus, Mars og Jupiter. Venus for kærligheden, Mars for din styrke og Jupiter for lykkeheld.

Energierne er gældende fra mandag d. 15. – søndag d. 21. november.

Som bonus planet, trak jeg kortet Uranus, der er retrograd lige nu. Det betyder at den oprørske energi som finder sted, sker mere på de indre planer. Du er ved at genfinde din indre rebel.

”Uranus shows up in our lives as both the crackle of lightning which burns down our most prized structures as well as the enlightening bolt of intuitive knowing that evokes innovation. Vacillating powerfully—and unexpectedly—between breakdown and breakthrough, Uranus’ transits are notoriously difficult to predict in astrological interpretations and singular in their ability to produce out-of-the-blue, shocking outcomes.

More positively, Uranus acts as an awakener, prodding us to face those things which we may intuitively know already but struggle to confront. These wake-up calls, which are often brutally timed, may force us to let go of parts of our ego-identities which are in danger of suffocating the entire system….” fra hjemmesiden: astrology.com

Måske har du tanker om frihed. Disse tanker kan frigøre et kraftværk af kreativitet. Du kan læse herunder, hvad det betyder for dig.

Fuldmånen i Tyren fredag d. 19. vil også hjælpe dig med at give slip på din magelighed. Forstået som det i dig, der forhindrer dig i at træde frem og stå i dit eget lys. Den kan hjælpe dig med at finde en god balance imellem leg og arbejde. Hvile og aktivitet.

Du kan læse teksten til det tegn du er født i (dit soltegn) samt teksten til din ascendant og det tegn din måne står i.

Da det er generelle læsninger, må du mærke efter hvad der giver genklang i dit hjerte og give slip på det som ikke giver mening.

Jeg har i denne uge valgt at supplere med ”Angel Prayers” af Kyle Gray.

Du kan læse mere om Clairoskoper her på min hjemmeside og bestille en personlig læsning ved at sende mig en besked.

Vædder

Temaet for denne fuldmåne i Tyren er magelighed. Du har nu mulighed for at se på de sider i dig som giver efter for netop magelighed. Min dybe livsfilosofi, er at meningen med livet er at det skal være sjovt. Men hvordan kan man bringe mere glæde ind i hverdagen med alle dens pligter?

Det ser ud til at Venus vil hjælpe dig med det i denne uge.

Det ser ud til at du vil kunne opleve øget sensitivitet. Måske overfølsomhed. Vær opmærksom på hvad du udsætter dig selv for.

Men derpå ser det ud til, at Jupiter vil sende sine velgørende energier ned til dig og forsyne dig med øjeblikke af ren lykke.

Uranus rumsterer inde i dig og du mærker det måske helt fysisk. Hvis det er muligt for dig, så sørg for at komme ud under åben himmel og bevæge dig. Det kan opleves som en slags energi der strømmer igennem dig og forsyner dig med geniale glimtvise åbenbaringer.

Jeg mærker en uro i kroppen som kan lindres med fysisk aktivitet.

Dit kort: Manifesting Miracles.

Dette kort er et ønskekort. Send dine ønsker ud nu og vid at de vil blive besvaret. I teksten til kortet skriver Kyle Gray at ærkeenglen Orion er en af nyeste ærkeengle. Han hjælper os med at genfinde følelsen af enhed med universet. Du kan kalde på ham hvis du føler du forladt eller ene, eller hvis du har brug for et mirakel.

Tyr

I denne uge vil du kunne finde ind til et sted, hvor du oplever mere stabilitet. Måske har det været nogle turbulente uger op til nu. Men fuldmånen i Tyren vil hjælpe dig med at komme hjem i dig selv.

Det ser også ud til, at du vil kunne opleve et indre ægteskab, hvor du får forbindelse med din feminine og maskuline side. Dette ægteskab vil bringe en ophøjet energi og give dig lettere adgang til det kreative flow. Når noget synes hårdt eller besværligt, er det ofte fordi vi er ude af synk med det kreative flow. Den feminine og den maskuline side i dig repræsenterer henholdsvis din modtagende og din handlende side. Så det ser ud til, du vil kunne opleve at få mere fra hånden og finde større arbejdsglæde.

Måske vil du opleve disse energier afspejlet i dine relationer. Så hvis du stadig ikke er i synk, vil du kunne opleve mindre sammenstød.

Uranus vil også bringe disse aspekter til overfladen. Du har på samme tid brug for dine relationer og en trang til at være dig selv. Prøv om du kan finde en harmonisk balance mellem disse to ydrepunkter.

Dit kort: Study & Learning.

Måske er du parat til at begynde et nyt studie? For nogle af jer vil der komme muligheder for efteruddannelser eller kurser. Men det ser også ud til at du vil kunne bruge ugen på at være opslugt i en god bog eller et onlineforløb.

Måske kommer du på sporet af nye tanker gennem dine studier. Det kan også være du beslutter dig for at meditere for på denne måde at få forbindelse med din indre visdom.

Kortet siger i hvert fald, at skulle du være i tvivl om du kan klare et nyt studie, er svaret JA!

Tvilling

Måske har du en underlig følelse af ikke rigtigt at kunne slappe af? Som om du ikke har lyst til at trække ind til hygge og vintersysler. Måske føler du dig alene eller anderledes? Måske har du en kæmpe udlængsel og eventyrtrang? Måske har du lyst til at sprænge alle rammer og begynde helt forfra? Sætte på et skib og drage ud i det blå?

Det ser ud til, at der strømmer massiv energi til dig fra Jupiter, som kan sende dig ud på lange drømmerejser. Fra fuldmånen vil du kunne opleve en boblende energi og det er denne energi, du nu er ved at lære at kende.

Uranus sætter lys på de sider i dig, som handler om arbejdsglæde og disciplin. Hvis det nogle gange er svært for dig at finde energi til dine gøremål eller det føles som om du skal ud på en kæmpe bjergbestigning, ser det ud til at Uranus har planer om at rode op i disse ubalancer. Det ser ud til du begynder at kunne se, hvordan du kan kanalisere din energi ud til de rigtige projekter og forblive i flowet.

Dit kort: Spirit Animal.

Hvis ikke du kender dit totemdyr eller spirit animal, kan du lukke øjnene et øjeblik, tage en dyb indånding og bede om at dyret træder frem foran dig. Hav tillid til at det er det rigtige dyr, som træder frem for dig. Herpå kan du slå det op på denne side Dit totemdyr

Kortet kan også betyde at du har adgang til de kvaliteter som dit totemdyr repræsenterer.

Krebs

Det ser ud til at du kommer hjem til en helt ny følelse i dig selv i denne uge, som om du har fundet dit helt eget ståsted.

Ugen byder på nogle sanselige oplevelser, hvis du ikke har nogen at dele disse oplevelser med, vil det være en god ide at finde tid til at forkæle dig selv, gennem massage, kurbade eller wellness.

Måske finder du tid sammen med din nuværende partner til nydelse og sensuelle oplevelser. Hvis du ikke har en partner, kan det se ud til at der er en som er på vej ind i dit liv. Men det kan også være du finder tid sammen med dine nærmeste venner. På den ene eller anden måde vil det i hvert fald være en god ide at hengive dig til Venus kærlighedsenergi.

Især fordi det ser ud til at Mars vil bringe travlhed ind i dit liv. Det ser ud til at blive en udfordrende uge, men du kan hente en legende og kreativ energi fra Mars, så du behøver ikke bekymre dig om hvordan du når alle dine planer.

Uranus har et noget specielt budskab til dig i denne uge. Jeg er selv overrasket. I mine noter, skrev jeg Alien. Nu hvor jeg tuner ind, fornemmer jeg flere tolkninger. Den første som kommer til mig, er en grundfølelse i dig af at være anderledes, som om du kommer fra en fjern planet. Men den anden tolkning er, at du gennem meditation, vil have mulighed for at komme i kontakt med væsner som bebor andre planeter. Måske er du allerede i kontakt med dem? Jeg føler de kommer med budskaber om fred på jorden og om hvordan vi kan leve i større harmoni med hinanden og planeten jorden.

Dit kort: Trustworthy Friends

Kortet taler specifikt om de venskaber vi har med de engle, vi har valgt at inkarnere sammen med. Du er også en jordengel. Dit venskab er værdsat. Hav tillid til at du er elsket og at dine venner vil være der for dig.

Hvis du føler at sociale spilleregler er mærkelige og du har prøvet at undgå venskaber, fordi det har været svært, så vid, at hvis du åbner dit hjerte, vil du kunne finde mange som vil gengælde dine følelser. Du kan bede englene om at guide dig til dine sjælevenner her på jorden.

Men kortet kan også betyde, at du vil få nogle skønne oplevelser i kærlige venners selskab.

Løve

For dig ser det ud til at du er parat til at tage dine relationer op til et højere sted. Jeg skrev ægteskab. Men jeg føler nu at det har mange flere aspekter. Det handler om alle dine personlige relationer og det handler også om de mennesker vi har valgt at have i vores liv. Det 7. hus står for partnerskab, men det er placeret der, hvor solen gik ned, derfor kan det også fortælle om vores skyggesider. Mange gange vælger vi en partner som hjælper os med at udvikle os og ja bringe det vi har gemt i skyggen, frem i lyset.

Hvis du har en partner, har I måske oplevet at trigge hinanden og måske har du allerede arbejdet med de skygger din partner har aktiveret. Du er derfor parat til at indgå i et ægteskab med din partner. Hvis I allerede er gift, ser jeg dette ægteskab som et spirituelt ægteskab mellem to højtudviklede sjæle. Men hvis du endnu ikke har en partner, ser det ud til at der snart kan være en på vej til dig. Før jeg fik igen kontakt med min sjæleven, bad jeg Gud om at sende mig en partner som kunne lære mig, at elske mig selv. Det gør han. Han både elsker mig og trigger mig.

Det ser ud til at du er på vej ud på en længere rejse. Måske er du ved at finde dine rødder og finde ud af hvor du kommer fra. Jo længere du kommer jo mere fred, ser det ud til du finder i dit hjerte. Det ser ud til at du er ved at slutte fred med din fortid, dine rødder eller dine forfædre.

Med dette vil du og føle en større forbindelse med din indre healende energi, som ser ud til at blive aktiveret gennem Venus i denne uge.

Uranus hjælper dig med at bringe ting fra din fortid frem i lyset og hjælper med at finde modet til at konfrontere dem.

Dit kort: Leap of Faith.

Til kortet skriver Kyle Gray at det ikke handler om at håbe på et bestemt resultat, snarere er det at have en intuitiv viden om, at du vil opnå et bestemt resultat.

Så mærk efter. Er du klar? Har du den rigtige følelse i maven? Hvis du har brug for mere tid til at tage beslutningen, så bed om det. Universet er tålmodigt.

Men budskabet er: Du er parat.

Jomfru

Uh.. der er amoriner i luften. Det virker som alle planeterne konspirerer omkring dig og sender al deres hedeste og sensuelle energi. Jeg tror ikke du får lov til at gå i fred. Du stråler og alle kan se det. Al denne skønne energi vil du kunne bruge i selskab med en partner, hvis du altså har en. Hvis ikke, og du har lyst, kan det se ud til, at der vil dukke en op på scenen, som vil få dit hjerte til at dunke lidt hurtigere.

Især ser det ud til at fredag d. 19. bliver en skøn fuldmånedag fyldt med romantiske muligheder.

Hvis dette ikke er aktuelt, ser det ud til, at du kan kanalisere al den kærlighed ud på dine nærmeste. Måske som ekstra opmærksomhed eller som healende nærvær.

Hvis du har tvivlet på om du overhovedet var værd at elske og om du nogensinde kunne finde en partner, ser det ud til at Uranus, vil hjælpe dig med at få ryddet op de gamle negative overbevisninger. Det ser ud til du genfinder en gnist i dig selv som har lyst til at vise dine sensuelle sider igen og til at flirte og lukke op for kærligheden.

Dit kort: Unconditional Love.

På kortet ses den guddommelige Moder. Hende som kommer med ubetinget kærlighed og bringer lindring og healing. Du vil nu kunne forbinde dig med denne energi og mærke, hvordan healingen breder sig i hele din krop.

Mærk hendes kærlighed og vid, du er allerede og altid elsket.

Vægt

Det kan være, at det har været nogle omvæltende dage for dig. Måske har du skullet finde ud hvordan du igen kan finde ro og balance i din hverdag? Men med disse tanker eller bekymringer vil du måske også opleve, at der strømmer mere energi og power ned til dig. Du genfinder det sted i dig hvor du har kontakt med din kreativitet og livsglæde. Det føles som et meget powerfuldt sted.

Det ser også ud til, at du vil kunne se frem til flere glædelige begivenheder i din familie. En familie er den gruppe af tætte og kærlige relationer vi har, med hvem vi kan føle os trygge og elskede.

Uranus sætter fokus på en side i dig som du måske har gemt i skyggen. Det er en powerfuld healingsenergi og du er en powerfuld healer. Jeg vil tro du vil få flere smukke oplevelser i løbet af ugen. Fuldmånen i Tyren vil hjælpe med at løfte dig op til det sted, hvor healingen strømmer frit.

Dit kort: Focus your Mind

Når vi tillader bekymringer overtage vores tankekraft sætter vi vores naturlige power ud af spil. Hvis du har nogle bekymringer, så bed englene om at tage sig af dem. Send bekymringerne af sted med den overbevisning, at den rigtige løsning vil finde vej og alt vil gå op i en højere enhed.

Du har evnen til at manifestere store ting. Tillad miraklerne at ske. 

Skorpion

I denne fuldmåneuge ser det ud til at du giver slip på noget som har tynget dig. Det ser ud til at du vil kunne føle dig meget lettere og friere.

Du er en pioner, men i denne uge ser det ud til, at du får en udfordring. Måske bliver du bedt om at træde i karakter? Eller at træde ud på ubetrådte stier. Hav tillid til at du kan klare opgaven. Jeg fornemmer at Venus vil løfte dig gennem musikken.

Hvis du er musiker, vil du kunne opleve at høre brudstykker af melodier eller vers, som du vil kunne omsætte musikalsk. Det kan også være du finder dig selv i fuld gang med at skrive tekster, digte og poesi. Musik er en gave og jeg bruger ofte musik, når jeg har brug for at løfte min energi.

Det kan også være, at du er ved at lære et nyt sprog. Jeg fornemmer stærkt den musikalske og sproglige åre. I noterne til din Jupiter, skrev jeg familieudvidelse. Men jeg fornemmer nu, at det er meget større. Måske er du på vej ud på en større rejse? Og er derfor ved at forberede dig til at møde nye kulturer? Du er parat til at få udvidet din universelle familie.

Men selvfølgelig kan det også være, at der kommer nye familiemedlemmer til, store som små.

Din Uranus bringer en meget sexet energi. Måske er du ved at få kontakt med den sensuelle og erotiske side i dig selv? Måske er du ved at lære at kanalisere denne energi. Det ser i hvert fald ud til at der er knald på energien. Det vil derfor være en god ide at begynde på kreative projekter. Hvis ikke du finder andre veje til at kanalisere energien.

Dit kort: Trust your Vibes.

Lyt til din intuition der er under stærk udvikling lige nu. Hvis du tvivler på dine evner, kan du sende tvivlen op fuldmånen og fylde dig med lyset og lade den rense dine bekymringer bort. Du er et medie og du har en smuk intuition.

Skytte

Det kan se ud som om der bliver åbnet op for et pengeflow i denne uge. Der er fokus på værdier, så det kan også handle om taknemmelighed og gaver som strømmer ind i dit liv. Din sensitivitet er stadig under udvikling. Det ser ud som du kommer dybere og dybere for hver dag der går. Det kan være at du oplever uro i solar plexus området? Det kan skyldes, at du er ved at åbne for din forbindelse med dem som går på den anden side. Måske har du set dem i glimt eller drømt om dem?

Det ser også ud til, at du får åbnet for nogle nye interesser i løbet af ugen. Måske begynder du at studere spirituelle emner?

Men det som helt klart dominerer din uge er din Uranus energi, der vækker minder i dine celler om dine forfædre og dine rødder. Måske er du klar til at finde helt ind i din familiehistorie? Det kan være du kontakter dine slægtninge og stiller dem spørgsmål, det kan også være du søger svarene gennem slægtsforskning eller meditationer.

Måske kommer du på sporet af glemte fortællinger eller opdager nye grene i familietræet? Vær åben og nysgerrig. Det ser ud til at bringe stor healing.

Dit kort: Loved one in Heaven

Dette kort er helt magisk for dig i denne uge. Du er et medie og du kan til en hver tid kontakte dem som er gået over på den anden side. Jeg fornemmer at de er omkring dig lige nu og de vil støtte dig og hjælpe dig. Læg mærke til energien omkring dig. Måske bliver du opmærksom på dufte eller følelser, som minder dig om dem, som er gået over på den anden side.

Stenbuk

I denne uge er der fokus på dig på alle planer. Det kan være du finder nye måder at udtrykke dig selv på. Som om du kender dig selv dybere og som om du har en evne til at mærke, hvor dine grænser går og til at respektere disse grænser i dig selv. Du får sagt fra på en ordentlig og kærlig måde. Det har måske ikke altid været sådan, måske er du blevet kaldt stædig en gang imellem? Jo mere vi kender os selv og jo mere vi hviler i os selv og vores egen energi, jo lettere synes de sociale relationer. Du er helt unik og du er begyndt at acceptere dig selv præcis som du er. Eller også er det, som er ved at ske for dig gennem denne uge. Det er ikke fordi vi ikke kan bruge hinanden som vejledere, det er snarere at vi finder ind i vores egen indre visdom og står ved os selv.

Det ser også ud til at du vil kunne opdage eller blive tilbudt nye indkomstmuligheder. Vær åben og kreativ.

Uranus kan føles hård i denne uge. Jeg oplever en flagrende energi, som til tider kan føles som uro. Det er en følelse af ikke rigtigt at kunne koncentrere sig. Det ser ud til at det er nogle sider i dig som er parat til at blive healet.

Det føles som at sidde over en bog for pludselig at tjekke Facebook, at ville finde noget på nettet, for at finde sig selv ”binge” mærkelige YouTube videoer eller rejse sig for at lede efter snacks i køleskabet. Kuren er meditation, men jeg ved hvor svært det er. Derfor har jeg nu fundet ud af at gøre disse ”pauser” til en del af min oplevelse. Når jeg beslutter mig for at arbejde og trangen kommer, tager jeg en dyb indånding. Hvis uroen ikke er forsvundet, tillader jeg mig selv at holde en lille pause. Det ser ud til at hjælpe og jeg oplever at jeg kan koncentrere mig længere tid ad gangen.

Dit kort: Spiritual Support.

Det er så magisk. Dit åndeteam er parate til at hjælpe dig. De kan hjælpe dig på mange forskellige måder. De kan sende dig healing, kærlighed, gaver og tegn. Vær åben for de tegn de sender dig i løbet af ugen, eller afsæt tid til at forbinde dig med dem.

Husk de kan sende tegn til dig på mange måder. Det kan være gennem en melodi i radioen eller gennem en samtale med en kær ven.

Vandmand

Uranus omvæltningsenergi synes at påvirke dig på flere områder i denne uge. Især på området for karriere og værdier. Hvis du føler at du spilder din tid og at du længes efter større mening i din hverdag, vil du kunne opleve, at der vil kunne blive vendt op og ned på rammerne. At du vil opleve begivenheder som hjælper dig med at finde hjem til dit autentiske selv. Det kan være et jobskifte, boligskifte eller bare nye erkendelser. Men hvis du allerede nu lever din sandhed, vil du kunne opleve at blive løftet endnu højere og få nye ansvarsområder. Det ser også ud til at din sensitivitet er under udvikling. Så jo mere du kan passe på dig selv og din energi, jo mere hel vil du føle dig. Vi har nogle gange som sensitive en tendens til at sprede vores energi ud i verden og det kan være med til at dræne os.

Måske er du i gang med et selvudviklingsforløb som vil bringe dig et rigtigt godt sted hen. Jeg ser du har mulighed for at bringe den viden du indsamler videre til andre og dermed bidrage til at gøre denne verden et bedre sted. Da verden bliver bedre når vi deler.

Dit kort: The Inner Voice.

Måske kender du allerede nu forskellen mellem din tanker og den indre stemme som bringer dig visdom fra dit højere selv? Hvis ikke, vil du kunne skelne dem ved at lytte til tonen. Er tonen vrængende, er det din egostemme. Dit højere selv taler altid ”Girafsprog” I går da jeg arbejdede på Vædderens ugeclairoskop, skrev jeg om hvor vigtigt det var at komme ud i lyset og bevæge sig. Da jeg følte det var tid til en pause, loggede jeg ind for at se et tv-program, fordi min ”egostemme” sagde at jeg skulle slappe af. Men en anden og mere klar stemme sagde: Practice what you preach. Jeg forstod da, at selvom det krævede mere overvindelse, ville det være bedst for mig at gå en tur. Så det gjorde jeg.

Pointen er at din indre stemme guider dig til at tage de rigtige valg. Det er ikke altid de letteste valg, men dem som tjener dig bedst.

Fisk

Wow – jeg blev lige sendt til det antikke Egypten. Du har helt sikkert haft en inkarnation der. Måske kommer der glimt til dig fra denne tid op til overfladen i løbet af ugen. Eller du får kontakt med en ældgammel visdom, måske en healingsteknik. Det kan være du får den aktiveret gennem en drøm? Det ser også ud til at du er parat til at give slip på gamle dogmer som ikke længere tjener dig. Mit hjerte ekspanderer, når jeg skriver dette. Det kan være du giver slip på ideen om hvad du skal være og begynder at leve ud fra den du virkeligt er. Hvad får virkeligt dit hjerte til at ringe? Wow det føles virkeligt magisk. Det føles som kærlighed. Som om du vil kunne opleve at blive overstrømmet med kærlighed, både udefra og indefra. Du vil stråle og føle dig smuk.

Du vil kunne opleve glædelige møder med mennesker du føler dig beslægtede med, ja endda en kærlighedspartner, hvis du ønsker.

Måske længes du efter nye horisonter, for nogle af jer, kan det være et ønske om jobskifte, men jeg oplever at det er en længsel efter at udleve din indre visdom og arbejde med det som virkeligt giver mening for dig.

Uranus vil kunne opleves som en skulptør i denne uge for dig. Jeg oplever at Uranus’ energi hugger alle de sider væk som ikke længere tjener dig. Måske smerter, måske gamle negative overbevisninger, men resultatet er, at du træder frem mere smuk og strålende.

Dit kort: Transformation.

Ja det er magisk hvordan kortene supplerer teksten og temaet for dig. Du er ved at gennemgå en kæmpe transformation.

Hav tillid til at alt udfolder sig i rette tid. Det fortælles at sommerfuglen, når den er ved at bryde ud, presser sine vinger mod puppen. Det er hårdt arbejde og det tager lang tid for sommerfuglen at gøre sig fri. Men der er en mening med dette hårde arbejde, idet sommerfuglen får styrket sine vinger og det gør den klar til at flyve ud i verden. Hvis man hjalp til og åbnede puppen, ville den ikke have styrke nok i sine vinger.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *