Kirstine Nielsen

Mine forældre flyttede fra Lolland til Skive i Midtjylland for at uddanne sig til lærer og børnehavelærer. Her blev jeg født d. 3. April 1970.
Da de var færdiguddannede, drog de videre til Nordjylland og slog sig ned i den gamle skole ved Ravnstrup.

Et kæmpe hus med egen have og skov, hvor jeg kunne klatre i træer og lege sammen med min lillebror.
Det var også her jeg begyndte at fortælle eventyr og skrækkelige historier til min bror og alle de andre børn som ville lytte.

Jeg elsker at læse og lånte alle de eventyrbøger, jeg kunne finde på biblioteket.

Eventyr er en helt vidunderlig måde at fortælle om livet på. De kan både være grumme og helt fortryllende.

Jeg er cand. Phil. i Kommunikation fra Aalborg Universitet, men den kommunikationsform som giver mig størst glæde er eventyrfortællingen.

I 2007 fandt jeg på at lave eventyrparasoller en slags eventyr i 3D og I 2008 solgte jeg 10 parasoller til Hjallerup børnebibliotek.

I min eventyrverden er der både nisser, nisseponyer, trolde og drager foruden alfer og andre levende væsner.

Det jeg ønsker med mine tingeltangelværker og historier er at formidle den glæde, jeg selv oplever i naturen og gennem fantasien.

Jeg er clairvoyant medie og healer og arbejder blandt andet med krystaller. Med udgangspunkt i gammel visdom fra Feng Shui og krystallernes betydninger laver jeg smykker og ønskestrenge.

Jeg er uddannet og eksamineret gennem Clairvoyantforeningens regler til Clairvoyant Medie Healer og Psykospirituel Clairvoyant Vejleder
ved Judy Rasmussen

I E T- Englehealing ved Kurt Rasmussen

Krystal & Sten Terapeut / MeridianTerapeut Tina Friis Jensen

Og certificeret Angel Card Reader ved Doreen Virtue og Radleigh Valentine