Sidste år snakkede jeg med min kusine, der bor ved Århus, sammen med sin kæreste og deres søn. Vi snakkede om deres naboer, de har nemlig en bomuldshund og jeg ønskede hundehvalpe. Jeg spurgte min kusine om vi kunne planlægge en date mellem ham og min blandingshund Juju.
Vi havde dog hver især for travlt, så det blev aldrig til noget.

En forårsdag i år, sad jeg hos Abbé Pierres klunsere og ventede på en bænk, med min hund på skødet, en dame kom hen og sagde, årh hvor er hun kær. Jeg har en Asger derhjemme. Han er en lille Toy puddel, fortsatte hun.
Nurh… svarede jeg – må han være far til mine hvalpe?
Jo..eh… det kan da godt ske, svarede hun og vi udvekslede telefonnumre.
Foråret gik og ifølge mine beregninger, ville min hund komme i løbetid omkring sommerferietid.

Min far og mor kommer begge fra Lolland.
Min lillebrors drenge er 8 og 12 og vi har længe snakket om at vise dem Lolland. Denne sommer skulle det være.

Jeg arbejder på Kunsten, museum of Modern art i Aalborg og havde taget en hel masse vagter i sommerferien, da jeg troede, min lillebror, som er lærer, havde ferie fra sidst i juni til begyndelsen af august. Men det viste sig, at han kun havde en måned, nemlig juli.

Så juli blev det. Præcis samtidig med at Juju kom i løbetid.
Vi havde lejet et sommerhus ved Albuen på Lolland.

Det var ren nostalgi at holde ferie der. Vi besøgte min mormors hus på Fejø. Så Richard Winters udstillingsbygning i Vindeby. Min farfars kolonihave i Nakskov og min oldefars hus “Østensminde” på Langø.
Jeg sov i et telt opstillet ved sommerhuset, og vågnede hver nat ved 4 tiden til den skønneste fuglesang.

Jeg fik helt lyst til at flytte til Lolland.

Jeg blev nødt til at rejse hjem midt på ugen, på grund af mit arbejde. Men aftalte, at min hund havde bedst af, at være i sommerhuset, sammen med min mor, far, bror og to nevøer.

Min hjemrejse var lang. Jeg skulle først med bus til Odense, derpå med tog til Aalborg, herfra med bus til Hjallerup, for til sidst at stå på en teletaxi, som kørte mig helt til døren.
Min kat Coco havde været alene og jeg var bekymret for hende. Kunne ikke finde hende.

Men i løbet af natten drømte jeg, at min kat miavede, i min drøm løb jeg ud til hende og kælede med hende.
Kort tid efter hørte jeg hende virkeligt, og løb ud til hende.

Om torsdagen d. 13. juli, mens jeg gik rundt på museet og kiggede billeder, tikkede en SMS ind på min mobil: Vi har mødt hunden Anton og Juju blev meget forelsket, men vi turde ikke lade dem lege.

Jeg svarede: hvis I møder ham igen, er det ok.

Den 14. Juli klokken fjorten, tikkede en ny SMS ind. To minutter efter Anton fik lov, hænger de sammen.

Senere fik jeg fortalt, at de havde gået rundt og ledt efter Anton hele dagen. Endelig havde de spurgt en kondiløber, om han kendte en hvid hund, som hed Anton.
Jo, havde han svaret og vist dem i den rigtige retning.

Parret som havde gået tur med Anton, en hvid bomuldshund, passede ham for deres søn.

De pjattede, om der fulgte forpligtigelser med.
Det viste sig, at min mor og kvinden havde gået i parallelklasse på Nakskov gymnasium. Manden kendte min fars skolekammerat fra Nakskov skole, gennem deres fælles passion for musik.
Det var som om, vi næsten var i familie.

Mine forældre fortalte, at de kunne have snakket med dem i flere timer, havde det ikke været fordi, de skulle pakke og klargøre sommerhuset til hjemrejsen.

Vel hjemme igen tog jeg Juju med op til Asger, den anden hund. Han måtte gerne for Juju, men han kunne ikke finde ud af det. Han hoppede på hendes hoved, så til sidst sagde hun fra.
Lidt ærgerlig, men glad for, at hun havde mødt Anton, tog vi hjem.

Juju er ingen grovæder, så der gik lang tid før det stod klart, at hun skulle have hvalpe. Den sidste tid blev hun bare større og større.
Hun blev så stor, at jeg troede der var 8 eller flere hvalpe.

Den 13. September kl. 6 vækkede hun mig, det var ved at være tid. Men der skulle gå 24 timer før fire store og velnærede unger lå og pattede hos hende.

Den 17. September, fik vi besøg af min kusine, hendes mand og deres dreng, foruden min anden kusine som var i Danmark fra New York. De skulle kigge på hvalpene, som selvfølgelig smeltede alles hjerter. Ved middagsbordet, fortalte vi den skønne historie om bomuldshunden Anton og hans familie.

Vores nabos bomuldshund hedder Anton, udbrød min kusine…

Og ja, det er præcis den Anton, som er far til Juju’s hvalpe.

Min kusines kæreste sendte en drillende SMS til naboen, der svarede ved at sende et billede af Juju, som han havde fået af sin mor, nemlig dette billede.

Det er som om de hvalpe har været planlagt i meget lang tid…

Author: heartzen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *